Kære 15-årige dreng
Tak for dine tanker om at føle sig ensom og mangle livsglæde. Jeg er rigtig glad for, at du vil dele dem med mig. Rigtig mange børn og unge har nemlig svært ved at sætte ord på ensomhed, som du gør. Og endnu flere har svært ved at dele deres følelse af ensomhed med andre.
Ensomhed er nemlig stadig et tabu for mange. Dvs. et emne vi ikke rigtig taler om, fordi det er forbundet med stærke følelser. Mange skammer sig fx over at føle sig ensomme. Kan du mon genkende det? Derfor kræver det også mod og styrke at tale højt om.
Du har allerede vist mod og styrke ved at dele dine tanker og følelser. Det fortæller mig, at du har lyst til at få det bedre. Og det vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med.
Det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk helt almindeligt at føle sig ensom. Faktisk så almindeligt, at alle mennesker på et eller flere tidspunkter i livet vil føle sig ensomme. Derfor kalder filosoffer det for et eksistentielt grundvilkår. Det betyder bare, at det er en del af livet, vi ikke kan undgå.
Ensomhedsfølelsen rammer os alle. Men det er vigtigt, at den ikke fylder for meget. Og som alle andre følelser skal den forsvinde igen. Du skriver, “ensomheden fylder meget i mit liv, om jeg kan li det eller ej“. Så tænker jeg, at følelsen har sat sig fast og ikke rigtig vil give slip. Er det rigtigt forstået?
Du er også i tvivl, om der er mening med dine tanker, eller om det hele “bare er noget volapyk“. Men når du føler noget, er det altid meningsfuldt. Følelsen er en reaktion på noget i dit liv, som er ubehageligt. Noget som ikke er godt for dig. Og når en ubehagelig følelse har sat sig fast, er det altid værd at undersøge.
Når jeg læser dit brev, kan jeg se, at du faktisk er rigtig godt på vej. Som en filosof er du begyndt at undre dig og stille spørgsmål til din livssituation, dine tanker og dine følelser. Kan du følge mig? Jeg skal forsøge at gøre det lidt mere tydeligt, hvad jeg mener.
Du undrer dig over, at du kan føle dig ensom, når du både har en dejlig familie, en kæreste og mange kammerater i skolen, du kan snakke med. Det kan jeg godt forstå. Men ensomhed behøver ikke at hænge sammen med, hvor mange venner man har. Har du mon tænkt over, hvornår ensomhedsfølelsen dukker op? Eller hvornår den er særligt stærk?
Går man alene hjem efter et besøg hos nogle venner, kan følelsen af ensomhed pludselig dukke op. Det kan føles lidt som at blive forladt. Alt det rare, hyggelige og sjove er pludselig væk, og man er alene med sig selv. Det føles ikke rart. Det kan man kalde dårlig ensomhed.
Dårlig ensomhed kan også være, at man sidder hjemme og føler sig overladt til sig selv. Måske tjekker man de sociale medier og føler sig endnu mere elendig og alene, når man kan se hvor sjovt alle andre har det.
Omvendt kan man gå alene hjem efter et besøg hos nogle venner og føle, at nu har man endelig lidt tid sammen med sig selv. Måske til at vende nogle tanker om dagen, høre sin yndlingsmusik eller bare nyde luften og gåturen. Det kan man kalde god ensomhed.
God ensomhed kan også være, at man sidder hjemme og er fordybet i en god bog, skriver sine tanker ned på computeren eller træner sit jumpshot i sit eget gode selskab. Giver det mening?
Min pointe er, at der er forskellige former for ensomhed. Og man skal faktisk lære at være god til ensomhed. Altså at være alene sammen med sig selv.
Men ensomhedsfølelsen kan også dukke op, når man er sammen med andre. Jeg fornemmer lidt, at det er den form for ensomhed, du beskriver i dit brev. Kan der mon være noget om det? Du skriver også, at du ikke passer ind nogen steder. Fordi du ikke kan være dig selv. Du kan ikke være dit sande jeg. For mig lyder det faktisk meget ensomt. Og samtidig meget meningsfuldt.
Særligt når man er ung, er fællesskabet et sted at vise sig selv og prøve sig selv af. Man giver eller får inspiration til nye måder at være, tænke eller handle på. Er forholdet meget tæt, som fx med en kæreste, tør man måske vise mere følsomme sider af sig selv, se et andet menneskes følsomhed og afprøve mere intime sider af livet. Man deler sig selv med andre og får noget igen.
Hvis man ikke kan være sig selv, er forholdet til den anden eller de andre ikke autentisk. Dvs. ikke ægte. Det føles ikke rigtigt. Og jeg kan sagtens forstå, hvis det føles ensomt. Har du tænkt over, hvorfor du ikke kan vise dit sande jeg?
Måske er du genert? Måske søger du bare noget, som du ikke får hos dem du kender? Fx en at tale med om de store ting i livet. Jeg kan jo fornemme, at du gør dig mange tanker, som vil være gode at vende med en nær ven, kæreste eller måske en i familien!
Du skriver, at du ikke gør noget for at komme ud af din ensomhed. Fx opsøger folk, tager til fester eller hænger ud. Måske er det bare ikke det rigtige for dig lige nu. Måske kan det være en god ide at starte et helt andet sted. Måske med at prøve den gode ensomhed. Fx finde glæden i at dyrke en fritidsinteresse i godt selskab med dig selv.
Samtidig tror jeg, det kunne være godt at vise lidt mere af dig selv til en, som du er tryg ved. Undersøge, om det faktisk gør ensomheden mindre, når du fortæller, hvordan du har det. Du skriver, du har en fantastisk mor. Det er jo simpelthen guld værd. Kunne du forestille dig at dele dine tanker med hende?
Nu ved jeg ikke, hvor gammel din lillebror er. Men måske er det muligt at finde en eftermiddag, hvor du kan være alene med din mor. Det kan være godt at aftale på forhånd, så din mor ved, at du har brug for en rolig stund, hvor hun har tid til at lytte. Hvis det er svært at få det sagt højt til din mor, kan du vise hende dit brev og mit svar. Eller du kan bruge den her guide til at skrive et nyt brev.
Eller også er det din kæreste, du skal åbne dig for? Jeg ved jo ikke, hvor længe I har været sammen, og om I er meget tætte. Men som sagt kender alle mennesker til ensomhed. Måske kan hun genkende dine tanker. Eller også har hun oplevet ensomhed på en anden måde!
Jeg tror i hvert fald, du kan genfinde noget glæde ved at åbne dig lidt og vise, hvem du er. Jeg kender dig ikke. Men bare i dit brev ser jeg flere gode ting. Du gør dig tanker om livet og ønsker at finde glæde ved det. Du lægger mærke til dine følelser og kan også give udtryk for dem. Og andre mennesker lader til at holde af dig. Det er jo derfor, de selv vælger at være i dit liv.
Hvis du har mod på at udfordre og undersøge din følelse af ensomhed lidt mere, kan jeg stærkt anbefale at prøve denne side fra BørneTelefonen. Lidt nede på siden finder du fx en Podcast med sanger Karl William og 14årige Valdemar. De deler deres egne tanker om at føle ensomhed. Og hvor svært det fx kan være at dele med andre. Særligt blandt drengevenner.
En helt anden mulighed er at mødes med andre unge, som føler sig ensomme. Jeg ved ikke, om du er klar til det? Men det er en mulighed for at møde andre, som helt sikkert deler dine tanker og følelser. Og det kan nogen gange føles trygt at åbne sig for andre, som er uden for vennekredsen.
Efter mit lange svar er der måske dukket nye spørgsmål op, som du har brug for at vende med et venligt menneske. Du kan altid skrive herind igen. Men du kan også ringe til en rådgiver på børnetelefonen og få en snak. Måske om hvordan man åbner op og viser mere af sig selv! Nummeret er 116111.
Du nævner selv svampe (Spids Nøgenhat). Måske tænker du, det kan være en måde at komme mere i kontakt med dig selv og få åbnet op? Jeg forstår godt dine tanker. Men jeg kan ikke anbefale det som en løsning. Psykedeliske svampearter som fx Nøgenhatte kan fremkalde hallucinationer, frygtelige mareridt og ende med Psykose. Og man kan ikke vide, hvordan det lige præcis vil påvirke dig. Det kan du fx læse på Giftlinjen – Bispebjerg Hospital.
Jeg fornemmer, du er godt på vej i livet. Du har mod og styrke til at tage livtag med nogle af livets helt store spørgsmål. Og jeg tror faktisk, du gerne vil vise andre, hvem du er. Måske har mit svar givet dig mulighed for at tage næste skridt? Jeg ønsker dig i hvert fald alt godt på din vej.
Tak fordi du valgte at dele dine tanker og dine følelser.
De bedste ønsker til dig
BørneTelefonen
