Brev

Mangel på venner..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng

Tak for dit meget ærlige brev, hvor du får beskrevet, hvordan du oplever din situation lige nu. Det er super sejt, at du skriver herind om det. Jeg kan forestille mig, at det har krævet mod og måske betænkningstid at få skrevet herind om det. Det er godt, at du har gjort det, for det skal ikke være på den måde, som det er lige nu. Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig, så situationen kan blive anderledes. Jeg har delt brevet op i to dele for at gøre det mere overskueligt at læse. Det håber jeg er okay.

Venskaber

Du skriver, at du ikke har haft venner i 2,5 år. Det er forskelligt, hvor stort et behov man har i forhold til, hvor mange venner man gerne vil have og hvor ofte man vil se dem. Som oftest har vi alle brug for at have nogen, som vi kan tale med og lave forskellige ting sammen med. Det er derfor helt forståeligt, at du gerne vil have tættere venner, når du har en oplevelse af ikke at have nogen tæt på dig.

Er der mon nogen af dem du kender, som du har det bedre med end andre eller gerne vil lære bedre at kende? En måde, hvor du eventuelt kan komme tættere på dem, du gerne vil lære bedre at kende, er ved at komme i snak med dem. Hvis der er en samtale i gang, er en mulighed også, at du bidrager til samtalen, for på den måde at komme i snak med andre og for at vise, at du er interesseret i de andre. Jeg har talt med andre, som har fundet det svært at vide, hvad man skal tale om. Hvis du også synes, at det kan være lidt svært, så kan en hjælp være på forhånd at have tænkt over, hvilke emner man kan tale om – fx noget I har til fælles. Så kan du komme i snak med personen ud fra det du allerede har forberedt dig på at tale om. Vil det mon være en hjælp for dig og hvad tænker du om det?

Et næste skridt kan så være at spørge en kammerat, om I skal lave noget efter skole. For nogen kan det være lettere, hvis man er flere sammen, så der ikke er samme sandsynlighed for tavshed og så man ikke selv føler, at man er ligeså meget ”på”. Vil det mon være en hjælp for dig og hvordan ville det være for dig at ses med nogen efter skole?

Nogle gange kan det også være sådan, at dem man går i skole med ikke har de samme interesser som en selv og det kan være sådan, at man føler sig lidt ”ved siden af”. Har du mon haft denne oplevelse eller har du det anderledes med din klasse? Under alle omstændigheder er en anden måde at lære andre at kende ved at starte til noget efter skole, hvor du kan finde nogen der har samme interesser og hvor I derfor også har noget fælles at tale om. Det kunne være sport, musik eller andet. Hvis du skulle starte til noget, hvilken ting skulle det så være? Det er også en måde, hvor du kan lære nogen at kende, som du ikke går i skole med. Det kan nogle gange være rart at have venner, som ikke er en del af ens skole og hvor man er sammen om noget andet. Giver det overhovedet mening?

Skolen og ens selvbillede

Du skriver, at du ikke har nogen at tale med. Jeg tænker, at en mulighed er, at du taler med din mor, far eller dem begge to. Du vil kunne fortælle dem, hvordan du har det med venner og i skolen. Det kan være, at de kan hjælpe dig med, hvad der kan gøres. Det er for mange rart at kunne tale med andre om, hvordan de har det og hvor du kan få støtte – så du ikke føler, at du går med det hele selv. Sådan skal det nemlig ikke være.

En måde, hvor du kan komme i snak med dem er for eksempel ved at sige til dem, at du har noget vigtigt, du gerne vil tale om og så kan I aftale et tidspunkt, hvor I alle har god tid til at tale sammen. Ellers er en mulighed, at du viser dem det her brev. Hvilken måde vil være bedst for dig at tale med dem? Hvis du ikke vil tale med dine forældre om det, er en mulighed også, at du taler med andre fra din familie, som bedsteforældre eller andre.

Det er ikke i orden, at der er nogen der griner af dig, når du sidder og spiser. Når man ikke har det så godt i skolen og ikke føler sig som en del af fællesskabet, er det vigtigt at få talt med en voksen om det. En mulighed er, at du taler med din lærer om det hele. Det er sådan, så din skole og lærer skal være med til at sikre, at der er en god stemning i klassen. Hvilken lærer ville være bedst at tale med? En anden mulighed er, at du taler med AKT-læreren på din skole. En AKT-lærer hjælper med trivslen i klassen og i forhold til bestemte elever i klassen. Hvis du ikke ved, hvem der er AKT-lærer på din skole, så kan du høre en af dine lærere om, hvem der er det. Ville det mon være en bedre mulighed?

Nogle gange kan man være nervøs for, hvad andre mon tænker, når man skal præstere i timen. Gad vide, om du oplever det sådan eller helt anderledes? Ens nervøsitet kan sommetider blive forstærket af, at man er nervøs for andres reaktion og at man føler sig lidt udstillet i situationen. Jeg kan godt forstå, at du er nervøs ved fremlæggelser og det tænker jeg sådan set, at rigtig mange oplever. For nogen kan det være en hjælp at trække vejret dybt og gøre ting, som normalt plejer at få en til at slappe mere af inden man skal præstere. Det kan også sommetider være en hjælp at tænke på noget, som man glæder sig til. Har du mon overvejet, hvad der kan få dig til at slappe mere af, når du skal fremlægge i klassen?  

Du skriver, at du ikke er så glad for din krop. Nogle gange kan det være sådan, at man er mere kritisk overfor sig selv og lægger mærke til flere negative ting ved sig selv end andre gør. Hvad tænker du om det? Når man nogle gange synes noget er svært og man i bestemte situationer bliver trist, så kan det være en hjælp at lave nogle ting, som man holder af – hvad kan du godt lide at lave? Derudover kan det også nogle gange være en hjælp for sig selv at tænke over én ting, som man kan lide ved sig selv hver dag. Det kan for eksempel være, at man er god til at lytte på andre, at man kommer til tiden eller andet. Du kan prøve at tænke over nogle ting, som du synes er godt ved dig. De ting kan du så tænke over i situationer, hvor de ”dårlige tanker” truer. Giver det overhovedet mening?

Du er velkommen til at ringe til BørneTelefonen eller chatte med os, hvis du har brug for at tale videre om det. Nummeret er 116 111 og du kan komme ind på chatten her:

http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning.aspx

. Du vil være anonym, dvs., at vi ikke ved, hvem du er, når du kontakter os.

Det er så modigt af dig at skrive herind og jeg håber, at det her brev vil kunne hjælpe dig med din situation. Nogle gange kan man have så mange ting, som fylder og i de situationer er det vigtigt at få talt med andre om det. Du har i brevet været rigtig god til at udtrykke dine følelser og det tænker jeg, at du kan bruge i forhold til at få talt med andre om din situation.

Mange hilsner BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat