Brev

Mangel på venner og kammerater og uvished

Hej

jeg skriver til jer fordi at jeg har mangel på mit eget selvværd at jeg føler ikke rigtig at jeg har andre end min familie omkring mig lige nu

og det er fordi at jeg har særlig mange venner eller kammerater eller har særlig meget familie mine bedsteforældre er døde så dem kan jeg ikke besøge og nogle tætte venner har jeg ikke rigtig

det er måske at jeg har en autistme diagnose og at jeg er bange for at blive set som en spasser fordi jeg har den diagnose måske er jeg bange for at blive mobbet med den diagnose

og er 17 år

og det er det der er problemet er sgu bange for min kommende fremtid bliver trist og ensomt fordi jeg ikke rigtig har nogle venner overhovedet

har gået på specialskole i 7 år på grund af min diagnose en stoppet fordi jeg var for god fagligt inforhånden til de andre kom så i specialklasse på en normal skole bagefter og det var lidt svært for der var jo ingen der kendte mig overhoved så der var jeg lidt bange for at skulle præsentere mig selv at jeg kom fra en handicapskole og hvordan de ville håndtere at de havde en klassekammerat med en diagnose

jeg blev udsat for lidt voldsomme ting på den skole at der var mange der røg cigaretter og talte om misbrug med hash stoffer Alkohol osv og får at jeg skulle være en del af det selskab blev jeg nødt til at være med i det for at skulle blive ven med dem og så var der en dag at de brændte mit hår med en lighter fordi de var åndssvage osv min klassekammerater på min nye skole

men efter at jeg gik ud af skolen i 9. Klasse og startede på en 10. Klasse og på en anden måde skulle starte forfra igen og ja det går bedre nu end det gjorde dengang men mangler stadigvæk nogen at have det sjovt med og gøre ting med og så noget det er der ikke sket endnu.

Men udover det med manglende venner og så noget så har min moster fået kræft en min familie ikke har noget med at gøre på grund af noget fortid med et andet at hun har fået kræft og vi får ingenting at vide om det

så det er man også lidt bange for når man tænker på det i sin daglig dag at ens moster har fået kræft og man ved ikke noget som helst om hvordan hun har det og det tænker jeg meget på fordi at jeg mistede min anden moster for 2 år siden også af kræft og min onkel for 5 år siden så det er lidt svært at holde tilbage

Dreng, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng

Tak for dit brev. Jeg håber, at mit brev måske kan hjælpe dig. I brevet fortæller du, at du har en diagnose – og selvom det kan føles som om, at du er den eneste, der har det, så skal du vide, at der er rigtig mange af os, der har diagnoser. Og at have en diagnose betyder ikke, at man er mindre værd. Overhovedet ikke. Men det betyder måske, at der er nogle ting, der er lidt mere ”besværlige”, og derfor er det vigtigt at få lidt hjælp til bedre at kunne forstå sig selv.

Derfor tænker jeg sådan på, om du har fået hjælp til at forstå, hvad det betyder for dig, at du har en autismediagnose? Måske fra nogle professionelle eller måske har du talt med andre, der har det ligesom dig? Hvis ikke, så kunne det måske være rart for dig at blive lidt klogere. Fx har "Psykiatrifonden" en rådgivning, der måske kunne være interessant for dig. Du kan se mere her: http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx

I forhold til venner, så fortæller du, at det går bedre i 10.klasse, end det tidligere har gjort. Og det er jo dejligt at høre. Men selvom det er bedre end tidligere, så lyder det til, at du godt kunne bruge lidt hjælp til det sociale. Derfor tænker jeg på, om du mon har en lærer på skolen, du kunne tage en snak med? Det kan jo være, at han/hun kan hjælpe dig med at få nogle aftaler med nogle af de andre. Jeg synes i hvert fald, at du med dit brev viser, at du er klar til lidt mere socialt. Måske kunne det være en biograftur med en eller flere fra klassen. En anden ide er, at du måske kunne gå til noget i fritiden? Her er der tit gode muligheder for at møde andre med de samme interesser som en selv. Det var måske noget, som dig og din lærer også kunne snakke om?!

I forhold til din moster, så tænker jeg på, om din mor ved, hvor meget du tænker på hende? Hvis ikke, kunne det være en mulighed at fortælle hende, at du tænker meget på din moster? Du kan jo måske vise hende det brev, som du har skrevet herind, for jeg er slet ikke i tvivl om, at din mosters sygdom påvirker dig meget – og derfor er det vigtigt, at det ikke er noget, du går alene med. Det er der nemlig ingen, der kan holde til. Og måske går din mor rundt og tænker lige så meget på det, og så kunne det jo være dejligt, at I kan tale om det samme.. Hvad tænker du om den ide?

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Husk også, at du altid er velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Jeg har et mærkeligt forhold med min ensomhed

hvordan får jeg venner

Flere breve om Ensomhed

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Om at føle sig udenfor i vennegruppen, og ikke blive inviteret med til ting.

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør sanger Karl William og 14-årige Valdemar fortælle om at føle sig udenfor og ensomhed.

lyt til afsnit

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Læs mere her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.