Brev

Magter ikke migselv

Hej bb

Jeg springer bare direkte ud i det:
Jeg hader mig selv. Jeg kan simpelthen ikke overskue mig selv. Jeg synes simpelthen jeg er den grimmeste, fedeste, dummeste,mest åndssvage, egoistiske, fatsvage, retarderede bla bla bla osv osv.

Jeg hader virkelig også skolen. Jeg kan virkelig ikke. Jeg skal i 9. klasse efter sommerferien. Jeg glæder mig ikke til det er slut, jeg ønsker ikke det er overstået, det skal bare være væk og blive væk. Jeg ved jeg ikke kommer til at lave noget. Jeg har intet at kæmpe for. Efter folkeskolen skal jeg på en uddanelse jeg ikke har lyst til at tage. Jeg gider bare ikke tænke over valgmulighederne, og har bare gjort som mine forældre synes.

Jeg har ingen venner. Og de venner jeg har, har jeg kun hvis de mangler omsorg. Min mor bliver også ved med at spørge ind til om jeg ikke snart tager en ven med hjem. “Jo, hvis jeg finder nogle venner”

Jeg har gået til rigtig mange ting og på mange skoler for at socialisere, men er fejlet hver gang.

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal stille op med mig selv. Jeg kan ingenting, jeg fatter ingenting, jeg er en håbløs skuffelse.
Min mor siger jeg bare er hysterisk og at det er fordi jeg er teenager.

Hvad gør jeg?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Du skal vide, at jeg synes, du er en meget modig pige; at skrive et brev som dette, kræver styrke. Du har en god evne til at sætte ord på det, som du føler. Det er ikke nemt. 
Det vidner om, at du ønsker en forandring, men at vejen dertil måske kan virke lidt svær. Du har allerede forsøgt at gøre meget, for at få det bedre.

Det at bede om hjælp, når noget er svært, er en vigtig egenskab og det besidder du. Det er nogle hårde ting, du skriver om dig selv i starten af brevet og jeg er sikker på, at dette ikke er hele sandheden om dig. 

At du kan være der for dine venner, når de har det svært vidner om, at du er en omsorgsfuld og kærlig veninde - jeg ved dog fra andre, at det godt være svært at være der for andre, når man selv bøvler med nogle ting. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at du får arbejdet med dig selv først - så skal vennerne nok komme.

Hvorfor nogle mennesker føler, som du gør, kan der være mange grunde til; nogen gange er det nemt at forstå, og andre gange er det mere komplekst. Jeg er glad for, at du gar talt med din mor om det, men det lader ikke til, at hun helt har forstået, hvordan du føler det. Jeg tænker ikke kun, at det handler om, at du er teenager. Det lyder som om, at følelserne og de negative tanker, fylder langt mere end hvad der er meningen.

Uanset hvad, så er det ikke holdbart at tænke sådan om sig selv i længden - det kommer der sjældent noget godt ud af. Derfor tænker jeg, at det vil være godt for dig at snakke med en professionel; for eksempel en psykolog. 

Det kan være en lang proces at opbygge et godt selvværd og syn på sig selv. Men det er aldrig for sent at starte. Der er flere måder, at komme til at snakke med en psykolog på; enten kan du gå til din egen læge (sammen med for eksempel din mor) - her kan du få en henvisning. Der er også en psykolog på din skole. Du kan snakke med din klasselærer og fortælle om din situation; både i forhold til dine tanker om dig selv og om fremtiden.

Når det er sagt, så tror jeg, at det er vigtigt, at du er åben over for din mor omkring dine tanker og hvordan du har det. Det er vigtigt, at hun lytter til dig, så hun kan støtte dig, hvis det hele bliver svært. Måske ville det være en idé, at vise hende det brev, som du har skrevet. Det beskriver meget godt, hvordan du har det lige nu.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover!

Mange kærlige hilsner fra

BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat