Lettere depression?

Kære pige på 15 år

Selvom du er færdig med folkeskolen, er startet i gymnasiet, drikker alkohol, har kærester, går til fester, mv. og på den måde er kommet igennem barndommen, så er du stadig meget ung, og derved er du stadig ved at danne din egen identitet - og det kan altså være en rigtig hård tid at gennemgå, fordi man så gerne bare vil være ligeså god til det hele, som man synes, at alle andre er.
Især til fester er der en forventning (måske mest hos én selv) til, at man bare har styr på det hele og er super rutineret i at være ung og fri og modig og med på den værste. Men det er altså ikke alle, der er det i din alder. Og det er helt normalt.

Det lyder som om, du er meget opmærksom på dine omgivelser og også på dig selv, og i den forbindelse bekymrer du dig en del om din egen rolle i omgivelserne. 
For nogle unge er teenageårene sværere end for andre, men du skal nok komme igennem, selvom det virker uoverskueligt lige nu.
De fleste voksne kan stadig huske, hvor svær den tid var; hvor mange svære tanker, oplevelser og følelser, de gennemgik, så på den måde skal du ikke føle, at der er noget galt med dig. Det er der ikke.

Jeg kan forstå, at du er 15 år. Derved er du måske én af de yngste i din klasse. 
Selvom du ikke kan mærke, at det gør den store forskel i dagligdagen, så kan det biologisk sagtens betyde en del.
Når du nogle gange har en oplevelse af, at "de andre" har mere styr på visse ting end du selv, kan det være fordi, de er færdige med at gennemgå den del af den biologiske udvikling, som du er mærket af lige nu.
Biologien er ikke bare krop og udseende. Det er ligeså meget følelser og tanker. Din selvopfattelse, identitet, modenhed mv., skal finde et nyt leje.

Forestil dig, at du befinder dig på en bro mellem barndom og voksenliv. Sådan er ungdommen. Og sådan en bro er ikke bare en lille, kort overgang. Den er som en labyrint, en mørk skov, et brusende ocean, og det kan tage tid at nå kysten på den anden side, især når det samtidig stormer, og det er svært at se mere end et par meter frem pga. tågen. Forstår du?

Hvis du oplever, at noget griber om sig, så du ikke kan styre det, så er det vigtigt, at du får talt med dine forældre eller nogle andre voksne om det. Det kunne fx være det med at kaste op, fordi du er bange for at tage på.
Det vil jeg i det hele taget anbefale dig at gøre, så du ikke går og bærer på en masse tanker og følelser, der vokser sig større, fordi du ikke får delt dem med nogen. Det kan også være nogle jævnaldrende, hvis det er rarere for dig.

Kender du udtrykket "Delt sorg er halv sorg"? 
En byrde bliver som regel lettere at bære, hvis man deler den med andre. Så føles tingene ikke så tunge.
Der er ingen, der forventer, at en teenager kan klare alt selv. Det er kun naturligt, at tingene kokser for én engang imellem, og så har man altså brug for hjælp.

Du må også meget gerne kontakte BørneTelefonen på telefon, sms eller chat. Nummeret er 116 111. Du er anonym, og det er gratis. Ligesom jeg kan anbefale dig at kigge forbi LMS´s hjemmeside (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) www.lmsos.dk, ikke fordi jeg tror du har en spiseforstyrrelse, men fordi de har nogle gode råd og artikler omkring hvordan fokus på mad kan være påvirket af tanker og følelser og råd til hvad man kan gøre.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen