Lavt selværd og ked af det…

Kære pige på 14 år! 

Tak for dit flotte brev. Du viser styrke, ved at skrive herind og jeg tænker også, at du har et håb om, at få det bedre.

Jeg tror, at der er gode muligheder for, at du kan få det bedre, selvom det lige nu føles uoverskueligt. Du har allerede oplevet at få det bedre før og det synes jeg er så flot!

Du har fået gode venner og du kan se bedre på din krop end tidligere – selvom det stadig fylder. Det er gode og vigtige skridt på vej mod, at du kan få det bedre.

Du er i puberteten, som er en periode, hvor der sker mange ting med din udvikling - med kroppen og tankerne. Man kan opleve op- og nedture, og spørgsmål som ”hvem er jeg?” og ”hvordan bliver mit liv?”

Det er også nogle tanker, der fylder meget i andre børn og unge. Men jeg kan høre, at det måske fylder for meget i dine tanker? Det tænker jeg, fordi du fortæller, at du har det slemt med dig selv og har svært ved at sove om natten. Og sådan skal det ikke være.Du skriver, at du går med de her ting alene, og at du ikke vil tale med nogen om det. Men jeg tænker, at når man går alene med de mange tanker og dårligt selvværd, så bliver det oftest værre af, at man holder det inde. 

Forestil dig en ballon inde i maven, som vokser og vokser, når tankerne ruller og bliver værre. Måske får man ondt i maven og kan have svært ved at sove. Hvis man får fortalt nogen, om det der er svært – nogen som også kan hjælpe én, så vil man tit opleve, at det kan føles som om, at ballonen er lettet op i luften. Sådan ved jeg, at det har været for mange andre børn og unge, der har haft det som dig. 

Måske kan du allerede mærke, at det var rart at skrive et brev herind, om de tanker du har? Måske blev ballonen lidt mindre?

Jeg ved, at det måske er svært at få lyst til, men jeg tror det er vigtigt, at du får talt med nogen om de ting, du beskriver så fint i dit brev.
Du skriver, at du ikke ved, om der er en løsning på det hele. Det er der næsten altid. Men den løsning kan være forskellig fra person til person. 

Måske kan en løsning bare være det, at nogen ved hvordan du har det. Nogen du kan snakke med, når du får det svært – f.eks. en lærer eller dine forældre. 

Det kan også være en løsning, at skolen eller dine forældre, sørger for, at du kan snakke med nogen om de svære tanker. F.eks. en psykolog på skolen (eller et andet sted), en sundhedsplejerske, en læge eller en anden.

Det kan måske også være en løsning, at du indimellem får nogle ”frirum”, hvor du kan dyrke noget af det du holder af. F.eks. gå til musik eller tegning. Det kan give nogle gode pauser fra tankerne, som kan måske være en hjælp.

Jeg tænker, at hvis du får talt med nogen om hvordan du har det, vil du måske også opleve, at søvnen bliver bedre. Og det vil nok også hjælpe på, hvordan du har det. 

Jeg ville ønske, at jeg kunne svinge en tryllestav og så havde du det bedre. Men det kan jeg desværre ikke. På den måde, er der nok ikke en hurtig og nem løsning, som hjælper bare man knipser med fingrene. Selvom det kunne være rart.

Derfor kræver det, at du får samlet mod til, at fortælle nogen om dét der er svært. Det kan ofte være en hjælp, at starte med at fortælle hvad man er nervøs for, når man skal tale med en voksen om det. Og du kan altid vise dit brev og mit svar, hvis det er svært.

Det kan nogle gange føles umuligt, at forklare andre hvordan man har det. Og jeg ved, at det kræver styrke hos dén, der søger hjælp - og den styrke tænker jeg, at du har! Det er i hvert fald ikke meningen, at vi skal klare al ting alene. 

Jeg håber mit svar, kan give et skub til det mod, som du har, og som skal til for at få talt mere med nogen om det, der er svært.
Du er altid velkommen til, at ringe eller skrive til os på BørneTelefonen. Der sidder voksne, som er parate til at tale videre med dig om, hvad du kan gøre for, at få det godt. 

Jeg ønsker dig i hvert fald masser af held og lykke!
Mange hilsner fra BørneTelefonen