Kære 11 årig pige.
Jeg kan godt forstå, at du er ked af det. Du har da også oplevet meget. At græde kan være en lettelse, så man får det bedre. Man skal bare helst ikke gøre det for meget alene uden at tale med nogen om det.
At have en lillebror som er anderledes kan være både en glæde og en stor sorg. Det fleste børn som har en søster eller bror som ikke er helt normal på den ene eller anden måde, oplever både gælder og sorger i den forbindelse. Man elsker jo den søster eller bror man har, men til tider ville man også ønske, at de var som alle andre.
At din far har kørt galt må have været noget af en forskrækkelse. Og du oplevede sikkert mange forskellige følelser på en gang. At din bror har været kriminel har sikkert også givet dig en masse tanker, som du ikke helt har vidst, hvad du skulle stille op med.
Jeg håber, at du har talt med en eller flere voksne om alle de oplevelser, du har haft i dit liv. For ingen børn skal gå alene med de oplevelser, tanker og følelser, som du har. Det er simpelthen for meget for et barn på 11 år.
Jeg vil råde dig til, at tale med nogle voksne. Helst dine forældre. For de kender dig bedst og vil helt sikkert gøre alt for, at du har det godt. Måske skal du tale med andre voksne også? Det kunne være din lærer, en i familien eller en venindes mor.
Måske tænker du, at dine forældre har rigeligt at tænke på i forvejen? Og derfor synes du måske, det er svært at tale med dem. Men de fleste børn, jeg kender siger, at deres forældre bliver rigtig glade for, at de fortæller dem, hvordan de har det. Så kan de pludselig forstå, hvorfor deres børn er kede af det, sure eller noget andet. Og så kan de hjælpe dem. Hvis du viser dine forældre dit brev og mit svar, så tænker jeg I kan få en god snak.
Jeg håber, at du har fået svar på nogle af dine spørgsmål og ønsker alt det bedste for dig.
Mange hilsner og tanker fra Børnetelefonen
