Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Karakter og ensomhed.

Hej…
Jeg er en pige som går i 7 klasse. Vi har nogle gange retskrivningespøver i dansk, hvor jeg bliver ved med at få 02, jeg prøver hvergang at gøre min bedste, og bruge skole ord bogen.

Men det hjælper overhovedet ikke.
Jeg er ret dårlig i skole, til stor set alt. I Engelsk, skulle vi også en gang skrive en stil, hvor jeg fik under midlet det mest af stilen.
Er kun 1% fra 4.

Synes selv at jeg prøver at byde ind og gøre mit bedste, i timerne. Det er bare træls når ens veninder får bedre karakter, som 4-7-10.

Føler mig også nogle gange udenfor, i pauserne, hvor jeg søger på ” selvmords tanker “. Har dog aldrig prøvet det, dog har min søster jeg gået selvmord.

Håber i/du kan hjælpe mig…
Hilsen pigen. Der ikke for gode karakter.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13 årige

Tak for dit brev. Jeg kan godt følge dig i, at det er svært at se sine veninder få gode karakterer, når det ikke vil lykkes for dig. At du har skrevet til os om hjælp er et stort skridt at tage. Det viser, at du er godt på vej til at få hjælp til at komme videre.

Jeg bliver lidt nysgerrig efter at vide om, du har snakket med dine lærere om dette. Hvis det ikke er tilfældet vil jeg råde dig til at snakke med dem, da de helt sikkert kan give dig nogle gode og brugbare råd. Der kan være mange grunde til, at man har problemer med skriftlige opgaver. Derfor er det vigtigt, at du får hjælp til at forstå, hvad der kan hjælpe dig. Hvis du synes det er svært at gå til en lærer, kan det måske være en løsning at snakke med dine forældre, skolepsykologen, læsevejlederen på din skole eller en anden voksen du har tillid til.

Når jeg læser dit brev, ser jeg en pige, der viser at hun har en styrkeside, nemlig at du byder ind i timerne. At give noget til et fællesskab er betydningsfuldt. Du skriver også, at du gør dit bedste. Det kan derfor netop være svært at opleve, at du ikke får de karakterer du gerne vil have. Derfor skal du have hjælp til at finde en metode, der kan føre dig videre mod dit mål. Jeg er sikker på, at den styrke du har også kan hjælpe dig videre med at finde en god løsning.

Du nævner, at du nogen gange føler dig udenfor i pauserne. I puberteten er det en følelse rigtig mange får. I er midt i en stor udvikling, hvor I bl.a. skal finde ud af hvem I selv er. Forholdet til jeres kammerater kan ændre sig i det forløb. I ser hinanden på en ny måde. Måske kan du foreslå din lærer, at I har et emne om pubertet-følelser/ensomhed. Hvad tænker du om det?

Selvmord er en voldsom ting og der findes altid andre muligheder. Derfor er det vigtigt, at du får hjælp. Måske har du mod til at ringe eller skrive til os på 116 111, så kan vi snakke sammen både om dine tanker, men også om din søster, hvis du har brug for det. Vi hjælper hver dag mange  unge, der som du har svære tanker- også om selvmord.

Jeg håber, at svaret hjælper dig ellers er du altid velkommen på 116111. Vi vil gerne hjælpe.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat