Kan ikke mere

Kære pige på 13 år

De tanker og følelser, du går rundt med, må være rigtig svære at gå med selv - det kan jeg også forstå på dit brev, at du føler dig meget alene og kæmper med tingene. Det fortæller mig, at du har brug for hjælp og støtte fra nogle voksne. Derfor håber jeg, at du mærker godt efter og overvejer, hvem du mon kan dele dine tanker med. Hvem mon er den første du kommer i tanke om - er det en du kan ringe til, skrive til eller snakke med? 

Jeg er sikker på, at  det vil være en stor hjælp for dig, at få det sagt eller skrevet til nogle voksne, som kan være en støtte for dig. 
Kan du mon forestille dig at åbne op over for dine forældre, eller en af dem? Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært at fortælle den slags, men måske kan du skrive et brev til dem. eller bruge dit brev og mit svar, som en hjælp.

En anden idé er, at du snakker med din lærer. Dette kan nogle gange være lidt lettere end at snakke med sine forældre. Din lærer kender dig og vil også kunne hjælpe dig med den ensomhed du oplever i skolen. Din lærer vil også kunne hjælpe dig med eksempelvis at snakke med sundhedsplejersken om alle disse tanker, som fylder så meget hos dig.

Mange børn og unge oplever i løbet at teenage-årene ensomhed på forskllig vis. Grundet den store udvikling man gennemgår, kan man godt føle sig uden for, anderledes og andre svære ting. Jeg kan dog læse på dit brev, at du har det rigtig svært. Og derfor er det vigtigt for mig, at du bruger den styrke, du har vist ved at sende dette brev, til at få mere hjælp og støtte fra voksne omkring dig.

Jeg vil råde dig til også at bruge BørneTelefonen 116111, som en yderligere hjælp. 

Med venlig hilsen 

BørneTelefonen