Kære pige på 14 år
Det er ikke godt, at du ikke føler dig tilpas i skolen, og at dine klassekammerater reagerer på den måde, som du har beskrevet, når I skal være i gruppe sammen.
Det er godt, at du har skrevet herind, og jeg vil prøve at hjælpe dig lidt videre.
Som jeg ser det, skriver du i dit brev både om, det her med drenge, at du ikke føler, at de har udvist interesse for dig, at du ikke har fået dit første kys osv. Men du skriver også, at du føler dig udenfor i skolen og i din fritid. Jeg vil prøve at dele det lidt op, for at hjælpe dig bedst muligt.
Fællesskabet:
Det kan være svært at være en del af en stor gruppe eller et fællesskab. Derfor vil jeg råde dig til at forsøge dig med at blive venner med en eller to personer i klassen først, for så kan det være at fællesskabet kommer helt af sig selv. Eller at du med en eller to venner i klassen/parallelklassen ikke går så meget op i, om du er en del af fællesskabet mere.
Det er selvfølgelig nemt for mig at skrive. Jeg er udmærket klar over, at det kan være svært at få venner,men det kan lade sig gøre, selvom det virker kompliceret i klassen.
Kunne du forestille dig at tale eller skrive med en lærer om, hvordan du har det? Det kan være, at din lærer ser det helt anderledes end dig. Eller at han/hun har fået øje på noget, som du ikke har, fx at nogen taler pænt om dig uden, at du ved det.
Det er vigtigt, at du trives i skolen og læreren har faktisk ansvar for, at du trives og har det godt, når du er i skole. Derfor kan du roligt række ud til en lærer, hvis du har en, du synes godt om! Ville du mon have mod på det?
I fritiden vil jeg råde dig til at starte til en fritidsaktivitet, så du kan møde andre søde unge mennesker på din egen alder. Der kan du helt uafhængigt af, hvordan det sociale fungerer/ikke fungerer i din klasse danne venskaber. Det er altid nemmere at blive venner med nogen, som man har noget tilfælles med. Så hvis du har en interesse for et eller andet, så forfølg den og find ud af om, der er noget, man kan gå til. Eller mødes med nogen omkring.
Ring eller skriv eventuelt til os 116111, hvis du kan brug for hjælpe til at finde ud af, hvilke tilbud der er inden for netop din interesse Det nummer kan du både skrive og ringe til.
Kærligheden:
Du skriver, at drenge ikke viser interesse for dig, og jeg forstår godt, at det ville være dejligt, hvis de gjorde. Men drenge er ofte ikke lige så langt i deres udvikling som piger, når det gælder den slags. Det behøver slet ikke at betyde noget for, hvordan din relation til drenge vil være i dit liv.
Hvis du virkelig er interesseret i en af drengene, kunne du prøve at snakke eller skrive lidt med ham. Men hvis det mest handler om, at det kunne være rart, at drenge, helt generelt, viser dig opmærksomhed, så ville jeg vente lidt. Jeg tror nok, at det skal komme.
Du skriver også, at du er nervøs for om folk kan lide dig. Og det forstår jeg godt, at du kan komme til at tænke, men det er så vigtigt, at du holder fast i den person, du er, og holder af dig selv. Andre mennesker kan nemlig også godt mærke, når en person har et godt selvværd. Og selvom det er svært, så prøv at være din egen bedste ven. Gør mere at det, der gør dig glad. Gå en tur, vær sammen med din familie, dyrk dine interesser, læs en god bog, eller noget helt andet, som gør noget godt for dig. Det bestemmer du helt selv.
Jeg håber virkelig, at det vil lykkes for dig, og at du vil have mod på at tale med en på skolen om, hvordan du har det! Så du kan få det bedre.
Du skal vide, at du altid kan skrive og ringe herind og vi vil prøve at hjælpe dig videre, så godt vi kan.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen