Kære du
Tak for dit brev, det er godt, du har skrevet her til og jeg vil gerne prøve, at hjælpe dig. Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, det er alvorligt, at du har det så skidt i skolen og derhjemme.
Du skriver, at du ikke føler, der er nogen, der lægger mærke til dig og det gør dig ked af det. Det kan jeg godt forstå, vi har nemlig alle sammen brug for at mærke, at andre kan lide os, ser os og forstår os.
Jeg ved ikke, om der er nogle af de voksne omkring dig, der mon har en fornemmelse af, at du ikke trives og føler dig ensom..? Du skriver ikke noget om, at du har fortalt det til nogen. Har du nogen idé om de voksne mon ved, hvordan det er, at være dig..?
Hvis du magter det, så tænker jeg, det ville være godt, hvis du kunne fortælle dine forældre, hvordan du har det. Hvis det er noget, du har misforstået, så er jeg ret sikker på, at dine forældre vil blive meget glade for, at du betror dig til dem. (Måske føler dine forældre, at de ser dig på lige fod med dine søskende? Måske vil de faktisk blive meget overraskede og fremover gøre sig umage med at vise dig deres kærlighed..?)
Fortæller du mon dine forældre, hvor ked af det, du bliver, når dine søskende driller dig? Og at det betyder meget for dig, at de ikke bare slår det hen..? Eller ville du mon kunne finde modet til at gøre det?
Jeg tror, det er vigtigt, at du fortæller dem, at du rigtig gerne vil have nogle venner og at du i lang tid ikke har haft det godt. Ville du mon kunne vise dit brev til BørneBrevkassen og mit svar til en af dine forældre eller til en af dine lærere..? Det, tror jeg, ville være et meget godt udgangspunkt for en samtale om dine tanker, problemer og følelser. Ofte sker der det, at man begynder at tro, det er en selv, der er noget galt med, hvis de andre ikke vil være sammen med en. Føler du mon sådan?
Måske dine forældre også kan hjælpe dig med, at kontakte dine lærere og tale om dine oplevelser i skolen? Ofte er det ikke sådan, det virker ikke, som om, der er noget galt med dig, men måske skal der arbejdes med det det sociale liv i din klasse?
Hvis det er sådan, at der er en elev, som aldrig får en chance for at være med, så er det nødvendigt at de voksne omkring klassen lægger en plan for, hvordan klassen kan komme til at blive et rart sted at være for alle... Når du får talt med dine lærere, så tænker jeg, at du skulle fortælle, at du bliver drillet fordi, du har problemer med at læse og skrive.
Jeg er næsten sikker på, at du vil kunne få hjælp til dit skolearbejde, hvis du er interesseret. Du skriver, at du har prøvet at skære i dig selv. Det tænker jeg er et tydeligt tegn på, hvor svært det har været for dig i den sidste tid.
Hvis du stadig har det svært og har lyst til at snakke med en rådgiver om, hvad du ellers kan gøre, hvis ikke du synes, du kan bruge mine forslag, så er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på telefon nummer 116 111. Det er gratis og du kan være anonym.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
