Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg vil bare gerne have det godt men det er svært

jeg føler mig tit ensom og udenfor jeg har nogen rigtig gode venner men jeg er lidt genert nogen gange så jeg siger ikke altid ligeså meget som de andre og derfor er det bare lidt svært at være med

jeg har også nogen venner jeg ikke snakker så meget med fordi vi på en måde har hver vores flok med venner altid når vi er sammen er det som om vi skal brude et eller andet for at være naturlige

jeg hader bare at være på en måde fake fordi jeg er usikker på mig selv og jeg vil bare ikke være en masse forskelige personer på en gang

min bedste veninde er også lidt fake nogen gange og hun virker ikke rigtig som sig selv mere hun taler anerledes og hun sover ikke om natten fordi hun skriver med en masse af hendes 15 årige net kærester

jeg ved bare ikke hvem jeg er men jeg vil bare ikke være andre end den jeg er og jeg hopper hele tiden i fællen min stemmer ændre sig og jeg taler kun overfladisk til folk og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv

jeg føler ikke rigtig jeg høre til når jeg er offentlige steder jeg føler at alle de der smukke piger med det smarte tøj på og nogle normale forældre og søskende og en masse venner og en flok drenge der savler over dem dømmer mig at de syndes jeg er grim og mega mærkelig

jeg her det heller ikke så godt derhjemme min mor og far bliver meget nemt sur over de mindste ting og det gør det ikke bedre at jeg er mega følsom og har nemt ved at græde

min far har truet mig et par gange hvor han for eksempel kaster ting efter mig eller tager hårdt i min arm

min mor siger altid at vi skal stoppe vi det var mig der startede det men jeg råber ikke eller truer det ender altid med at hun 10 minutter efter kysser ham

jeg hader virkelig min far han skal altid spille klog og bedre vidne jeg vil faktisk sige jeg afskyer ham han prutter meget snorker og prøver at kysse mig

jeg prøver også at tabe mig mine forældre er overvægtige min søster er også meget overvægtig jeg troede aldrig det ville ske for mig men jeg bliver tykkere og tykkere med alderen

om sommeren vil jeg helst ikke bade fordi så skal folk se mig i bade tøj jeg kan heller ikke bruge shorts fordi så kigger folk mærkeligt

jeg har også prøvet hvor en af drengene fra min klasse sagde jeg havde verdens grimmeste og klammeste ben

jeg føler ikke rigtig jeg har et sted at gå hen eller nogen jeg kan snakke med det om hvad skal jeg gøre

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12-årige pige

Hvor er det modigt af dig at skrive herind, med det du oplever! Ud fra dit brev lyder det til at der er en masse forskellige ting, der fylder hos dig lige nu. Jeg vil prøve at svare på dine tanker i brevet og give dig nogle råd.

At opføre sig på forskellige måder i forskellige sammenhænge er helt normalt. Prøv at tænke på hvordan man er, når man er sammen med: sin klasse, sin bedste ven, sine forældre og mennesker man ikke kender. I hver situation vil man opføre sig lidt anderledes, afhængigt af hvem man er sammen med. Det vigtige er altid, at man ikke ændrer på sig selv for at passe ind. Der findes kun én af dig.

Nogle gange kan man føle, at man har behov for at ændre sig, for at andre vil kunne lide en. Det kan være rigtig hårdt. Som du selv beskriver, føler man, at man går rundt og ”faker”, hvem man er. Man holder altså en facade oppe, som i virkeligheden ikke er hvem man er.

Ægte gode venner kan lide én, for hvem man virkelig er. Det er let at være sig selv, når man er sammen med en god ven. Det kræver mod helt at være sig selv, når man er sammen med mennesker, man ikke kender så godt. Man kan nemlig være bange for, at de dømmer en. I virkeligheden er det faktisk sådan, at mange mennesker synes personer der tør at være sig selv, er nogen af dem, man helst vil være sammen med.

Du skriver, at du er lidt genert nogen gange. At du ikke siger så meget som de andre. Det kan man faktisk øve sig i. Du kan få nogle ideer til hvordan her: Smalltalk

Det lyder ikke rart, de ting du er blevet kaldt af drengen fra din klasse. Sådan nogle ord gør ondt. Det er på ingen måde okay, og det skal stoppes. Det er vigtigt, at du ved, at det ikke er dig, der er forkert. Det er det fællesskab, der er i klassen, der ikke fungerer som det skal.

Jeg vil opfordre dig til, at fortælle din lærer hvordan du har det. Det er nemlig ikke kun den, der bliver talt grimt til, som synes det er ubehageligt. Ofte er det hele klassens trivsel, det går ud over. Det er din lærers ansvar at sørge for, at dig og dine klassekammerater har det godt og føler jer trygge i skolen. For at din lærer kan hjælpe, er han/hun nød til at vide, hvordan du har det.

Hvis du synes det er svært at snakke med din lærer, kan du måske vise dit brev her – og måske også mit svar. Så har du noget at støtte dig til. Hvad tænker du om det?

Det lyder bestemt ikke rart, at dig og din far skændes så meget. Man må godt komme op og skændes med sine forældre engang imellem – det er endda ret normalt, når man nærmer sig teenage-årene. Det er dog ikke i orden, at din far kaster ting efter dig. I forældreansvarsloven står der, at alle børn har ret til omsorg og tryghed og at blive behandlet med respekt. Det betyder, at dine forældre skal passe godt på dig. Det betyder også, at de skal sørge for, at du har det godt og er tryg derhjemme. Hvis dine forældre har svært ved det, så har I ret til at få hjælp.

Ud fra dit brev forstår jeg, at du har en masse på hjerte. Det er svært at fokusere, på præcis hvad der fylder mest. Jeg tænker, at du kan have gavn af at snakke med nogen, om de ting du oplever. Her har jeg et forslag til dig. Har du hørt om Headspace?

Headspace er et tilbud, der er åbent for alle, der kunne have brug for en at tale med om løst og fast ind imellem. Du kan vælge at være anonym, ligesom hos BørneTelefonen. Derudover tilbyder Headspace også samtaleforløb.

Man kan kontakte Headspace her

Jeg synes det er rigtig sejt, at du turde skrive det her brev. Du skriver selv, at du er rigtig genert. Du har alligevel turdet skrive herind, med hvad du føler. Det er sejt!

Hvis du har lyst til at tale mere om, hvordan du går og har det, må du endelig kontakte os igen.

Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116111.

Mange kærlige hilsner fra

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat