Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg tror jeg har angst

Min bedste ven har ikke talt til mig i 6 uger fordi jeg har været et mega røvhul

Mine eneste 2 vendinder 3 hjuler mig hele tiden og har deres egen lille fremtid uden mig fordi de skal på efterskole næste år

Og jeg har kun en gut tilbage mem vi er ikke så tætte

Alt dette har gjort mig ufatteligt utilpas i kroppen
Jeg skrev lidt noter om det her er et afsnit
Fryser
Mit hoved føles som om det går amok men er lænket fast
Bliver kun rolig når jeg tænker på gode minder (mest om mine 2 vendinder og min bedste ven)
Ekstra svedig
Tager mod til at ture og bare ringe folk op
Har svært ved at trække vejret og prøver at tage dybe indåndinger men bliver svimmel og det føles som om jeg sidder fast
Ondt i maven som var den fuld af sten 24/7
Hvis jeg bliver såret i offentligheden griner jeg men når jeg er alene græder jeg

Der ligger masser af andet som det jeg får det meget sådan i skolen og har svært ved at åbne op og starte samtaler

Jeg har aldrig haft et rigtigt andfald men alt snurrer nogle gange og jeg kan ikke trække vejret

Og jeg føler det hele er så indelukket der er ikke nogen jeg kan tale til for mine vendinder er ligeglade og min bedste ven taler jo ik til mig og har ikke sagt det til gutten

Jeg er i så meget lort og jeg vil virkelig bare af med disse følelser som jeg synes bedst beskrives som angst

Hilsen en ensom dreng

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år.

Tak for dit brev! Hvor er det godt, at du skriver herind og deler dine tanker. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig videre.

Jeg vil starte med at sige, at du har skrevet et rigtig fint brev, som fortæller, hvordan det er at være dig. Det er en rigtig god start.

I dit brev fortæller du, at du ikke har talt med din bedste ven i 6 uger. Du fortæller, at dine veninder får dig til at føle som et 3-hjul – og at de skal på efterskole næste år.

Du fortæller også, at det hele har gjort dig utilpas i kroppen. Du beskriver forskellige ting, som du mærker, og at du specielt i skolen oplever det.

Jeg kommer derfor til at tænke på, om du har lyst og mod på, at tale med dine to veninder? Det kan være, at du kan fortælle dem hvordan du har det med jeres venskaber? Det kan være, at i kan finde en måde at holde kontakten på?

Du skriver, at det kan være svært at starte en samtale. Det kan derfor være en ide, at skrive til dine veninder?

Du har skrevet noter om de ting, som du mærker i kroppen. Det viser på mange måder, at du er opmærksom på, hvordan du har det og hvad du mærker. Det er en vigtig ting, at kunne – og det virker til, at du er godt i gang med det.

Det kan være svært at finde ud af, hvorfor man mærker eller føler de ting, som man gør. Det kan være ud fra forskellige situationer og tanker.

Det kan være en god ide, at tale med en voksen om det du mærker i kroppen. Du fortæller i dit brev, at det bedst beskrives som angst.

Det kan være vigtigt, at få noget hjælp og støtte fra en voksen, som du føler dig tryg ved. Det kan fx være dine forældre eller en lærer, som du er tryg ved? Du kan fx også vise dit fine brev, som beskriver rigtig fint, hvordan du har det.

På den måde, kan de være opmærksomme på, hvordan du har det og hvordan de kan hjælpe dig videre.

Det er nemlig vigtigt, at du ikke sidder alene og er ked af det. De voksne skal hjælpe og støtte dig. Det kan være en stor opgave, at få det bedre i skolen og med sig selv. Det er bestemt ikke noget, som du skal klare alene.

Jeg håber, at du får talt med en voksen, som du føler dig tryg ved. Husk på, at du altid er velkommen til at skrive ind igen eller ringe på tlf. 116111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat