Kære du
Tusind tak for dit brev. Det er sådan et fint brev, du har skrevet, og hvor er det flot, at du kan være så ærlig. Det er ikke alle, der kan det. Når du skriver brevet, giver du mulighed for, at mange andre der har det ligesom dig kan læse med og måske kommer til at føle sig mindre alene med deres følelse. Så tak for det.
Det er rigtig mange der ligesom dig mærker genertheden og føler sig usynlige for andre. Det kan se så let ud for andre, når de taler og man kan slet ikke forestille sig, at de kan mærke genertheden. Er det mon noget, du kan genkende?
Du skriver, at du har to venner i din egen klasse. Jeg bliver nysgerrig efter, hvordan du har fået de to venner? Jeg bliver også nysgerrig efter, hvordan du har fået vennerne fra a-klassen? Måske du kan bruge nogle af de samme ting, som du gjorde for at få de venner du har nu, til at få flere venner. Og så er det da rigtig dejligt at læse du allerede har en hel del venner. Du skal jo huske på vi alle er forskellige, nogle er meget åbne og har en masse venner og andre er som dig mere stille og generte og har få, men forhåbentlig rigtig gode venner. Af og til kan det faktisk være rart at have nogle få venner, som man så kan være rigtig tæt med,har du tænkt på det?
Nogle gang opfører vi os forskellige, alt efter hvem vi er sammen med. Er der mon forskel på, hvordan du er, når du er sammen med dem fra a-klassen og dem fra b-klassen? Nogle gange sker der noget, når man er sammen med bestemte mennesker som gør, at man bliver mere stille. Hvordan ville det være, hvis dem fra din egen klasse oplevede dig, når du er sammen med a-klassen? Ville de så se en pige, der var mindre stille? Det kan også være den måde de er sammen på i a-klassen passer bedre til din måde at være på, eller måske er der en bedre trivseli a-klassen?
Jeg vil gerne give dig nogle ideer til, hvad du måske kan gøre. Jeg håber, du kan bruge dem til noget.
Jeg tænker på, om du kan få de to venner fra din egen klasse til at hjælpe dig? Hvis de har flere venner i jeres klasse, så kan de måske inddrage dig, så du kommer mere med? Ved de godt, at du gerne ville have flere venner fra klassen? Måske kan I sammen lægge en plan for, hvordan du kunne få flere venner.
Jeg er nysgerrig efter, hvornår genertheden kommer? Har du tænkt på det? Er det mon mere i din egen klasse end i a-klassen? Det kan også være, at du mærker den mere i skolen end udenfor skolen? Nogle gange kan noget være svært i nogle sammenhænge men super let i andre sammenhænge. Sådan er det måske også for dig?
Jeg tænker på, at det kunne være godt, hvis du kunne give dig selv nogle opgaver, som kan hjælpe dig videre. Du kunne fx give dig selv den opgave, at du skal lægge mærke til, hvad andre gør, for at danne venskaber. Det kan måske give dig nogle ideer. Det kan være, at du finder ud af, at de er gode til at spørge, om de må være med i en leg eller en snak, eller smiler til hinanden. Du kunne også sige til dig selv, at du skal sige noget i alle timer mindst én gang? Det kan være en måde at øve sig i at åbne lidt op.Starte med små ting og ofte vil man opdage, at det måske slet ikke er så svært, som man har gået og forestillet sig?
Det er rigtig fint, at du spørger til, hvad du kan gøre. Du skal dog huske på, at det også er dine læreres ansvar, at du har venner og veninder i klassen, og at de andre lægger mærke til dig og at du er ok med at sige noget i timerne. Ofte er det sådan, at hvis én elev føler som du gør, så er der også andre, der gør det. Lærerne skal være med til at sørge for, at alle i klassen trives og at der er et godt sammenhold i klassen. Jeg tænker på, om det er en mulighed for dig at tale med en lærer om, hvordan du har det? Er der mon en lærer, som du har et særligt godt forhold til, eller føler dig særlig tryg ved. Det kan måske være din klasselærer, men det kan også være en anden lærer. Sammen med din lærer kan du lægge en plan for, hvad I kan gøre, som kan hjælpe til med, at du får flere venner og veninder i klassen og at du mærker følelsen af, at de andre i klassen ser dig.
Ved dine forældre, at du gerne vil have flere venner i klassen og at du føler, de andre ikke lægger mærke til dig? Måske kan de være med til, at I sammen får en god snak med en af dine lærere? De kan måske også støtte dig i at invitere nogle piger hjem, som du gerne vil være venner med, så I kan hygge lidt hjemme, måske med spil og film. Det kan være en god måde at lære hinanden lidt bedre at kende. Du kan måske få dine to venner til at hjælpe dig med at arrangere sådan en hyggedag?
Det kan også være, at en af de to venner fra din egen klasse kan være med til at tale med din lærer. Nogle gange er det nemmere, hvis man ikke er alene.
Dit brev fortæller så godt og præcist, hvordan du har det. Har du tænkt på, at vise din lærer brevet? Det kan være lidt lettere at vise et brev end at begynde med at skulle forklare en masse med ord. Hvis du har lyst og tænker det kunne være en hjælp, så kan du jo vise svaret også.
Det sker, at man bliver fanget i at være på en bestemt måde. Hvis man har en fornemmelse af, at andre folk ser en som fx genert, så kan det være svært at bryde ud af. Jeg tænker på, at det måske kunne være en hjælp for dig, at begynde til en ny fritidsinteresse. På den måde kan du give dig selv en ny start og møde nye mennesker, der ikke kender dig i forvejen og ser dig på en bestemt måde. Er der mon noget, som du godt kunne tænke dig at gå til? Det kan du måske tale med dine forældre om? Jeg ved, der er mange børn og unge, som finder deres bedste venner udenfor skolen, som fx til en fritidsaktivitet.
Jeg synes virkelig det er så sejt, at du har taget mod til at skrive brevet. Det fortæller mig, at du er en pige, der er stærk. Jeg håber, du kan bruge den styrke til at få det sagt højt til lærerne, så de kan komme i gang med at hjælpe dig.
I brevet har jeg stillet dig nogle spørgsmål. Hvis du har lyst til at svare på dem og få hjælp på en anden måde, så er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen eller sms´e på 116 111. Her er du også anonym ligesom når du skriver et brev.
De allerkærligste tanker fra BørneTelefonen
