Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg savner nogen at snakke med

Jeg er en pige på snart 16 år.

Min lillesøster fik for ca 3 uger siden konstateret kræft.

Efter jeg fik det at vide, har jeg stort set ikke været glad på noget tidspunkt. Mine forældre har sjældent tid til mig, da jeg også har en lillebror, som de skal tage sig af.

Jeg kan ikke koncentrere mig i skolen. Jeg sover ikke særlig godt (eller særlig meget) om natten -jeg drømmer en masse ting, såsom at genleve det øjeblik jeg fik at vide, hvad min søster fejler, at være alene et sted og råbe efter hjælp uden nogen kommer, og at jeg er den som får kræft.

Jeg er ofte oppe og skændes med mine forældre, og bliver virkelig hurtigt irriteret på især min far og lillebror.

Jeg føler mine venner kun er der for mig, fordi de bliver nødt til det. Jeg er også bange for, at det med jeg er så indelukket, går udover mit forhold med min bedste veninde. Hun føler jeg glemmer hende for tiden, hvilket jeg vel også lidt gør.

Jeg har bare så svært ved at sidde og høre på, at tynde folk synes de er for tykke osv osv. For der er virkelig andre ting i livet, som er vigtigere.

Jeg synes ikke rigtig jeg har nogen som jeg kan tale med. Jeg havde på et tidspunkt en hel fantastisk ven, som virkelig var der for mig -men efter sommerferien tog han på efterskole, og jeg har ikke rigtig hørt fra ham siden.

Jeg savner ham virkelig, og har virkelig brug for bare at kunne ringe til ham, men ved det ikke er muligt. Han lyttede altid til mig, og kom med svar man kunne bruge til noget. Han var virkelig den bedste ven man kunne ønske sig. Jeg var dog ikke blandt hans bedste venner, men det kan vel være ligegyldigt.

Jeg har en kæreste som jeg er glad for, men han er ikke lige typen man tager en dyb samtale med. Jeg har på et tidspunkt forsøgt, men han kom ikke med et ordentligt svar.

Når jeg er alene hjemme eller fx står på den lokale togstation, hvor der sjældent er nogen mennesker, bliver jeg virkelig paranoid og er bange for der vil komme nogen og overfalde mig eller noget.

Jeg kan bare næsten ikke holde ud at være i mig selv længere, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har gjort selvskade et par gange, men det var ikke særlig voldsomt (bare neglene ind i armen). Jeg har fået en vane med at bide mig i kinden, og gør det stort set hele tiden. Jeg græder 4 ud af 7 aftenerne om ugen, inden jeg falder i søvn.

Uanset hvilket svar jeg får, går jeg ikke til mine forældre.

Jeg ved ikke hvad jeg forventer af dette her, havde virkelig bare brug for at komme ud med det?

Pige
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige
Tak for dit brev. Din lillesøsters sygdom har naturligvis påvirket dig og sikkert også resten af familien. Der kan være rigtig mange tanker at gå rundt alene med. Som du selv skriver, havde du brug for at komme ud med det – derfor synes jeg, det var rigtig godt, at du skrev herind. 

Du skriver om mange forskellige ting i dit brev. Jeg tror, at mange af tingene kan hænge sammen med, at du fik at vide, at din lillesøster har fået konstateret kræft. At du lige nu har svært ved at koncentrere dig i skolen, at du i øjeblikket er mere indelukket overfor din veninde, og at du har søvnproblemer, er helt naturligt, når man går igennem det, som du går igennem lige nu.

Først og fremmest tror jeg derfor, du vil have godt af at finde nogen omkring dig, du kunne snakke med, så du kan komme ud med de ting, du går og tænker på. Og jeg tror, det er godt for dig, at folk omkring dig ved, hvad du kæmper med – også selvom de måske kan have svært ved at sætte sig ind i, hvordan du har det. Som du oplevede med din kæreste, kan de måske have svært ved at komme med et ordentligt svar i situationen. Men måske vil det også være meget rart for dig, at den anden bare lytter? De behøver måske ikke engang vise, at de forstår alt eller kan give dig svar. Måske bare lytte. Og det kunne du fx foreslå din kæreste eller din veninde?

Jeg tænker også, at det kunne være en god idé at fortælle en sød lærer, hvad der foregår i øjeblikket. Din lærer vil måske være rigtig god at snakke med, om alt det der fylder. Det vil også kunne hjælpe skolen til at forstå, at du ikke er ukoncentreret, fordi du ikke gider skolen, men fordi det lige nu er lidt ekstra svært at være dig.

Du skriver om din ven, der nu er kommet på efterskole, og som du ikke kan ringe til. Jeg ved ikke, hvorfor du ikke vil kunne ringe til ham, men måske er der en adresse, hvor du kan sende et brev til ham?

Selvom du måske i længere tid har haft skænderier med dine forældre, kan jeg forestille mig, at skænderierne kan være blevet voldsommere det sidste stykke tid, hvor I alle har været ekstra pressede. I er måske forvirrede, ved ikke hvad der skal ske og ved måske ikke, hvordan I skal få snakket med hinanden om det hele. Måske tænker I, at de andre har nok at spekulere på lige nu – og derfor lader I hinanden være. Og måske er det derfor, du skriver, at du ikke vil gå til dine forældre? Jeg synes nu alligevel, du kunne bruge lidt tid på at overveje, om I ikke alle vil kunne få det lidt bedre sammen, hvis I fik sat ord på noget af det, der er lidt svært at sætte ord på? Nu kender jeg jo ikke din lillesøsters alder, men måske kunne I også få snakket sammen, hvor hun var med?

Jeg ved fra andre unge, der oplever kræft i familien, at det kan være rigtig rart at få snakket med andre unge i samme situation. Derfor kan du overveje at undersøge, om du kunne komme med i en sorggruppe under Kræftens Bekæmpelse. Du kan læse mere om sorggrupper her: http://www.cancer.dk/omsorg/sorggrupper-boern-unge/

Selvskaden tror jeg hænger sammen med dine tanker og bekymringer. Jeg kan forestille mig, at der er og har været en masse tanker og overvejelser, du måske har gået rundt med helt alene. Derfor tror jeg også, behovet for at skade dig selv vil blive mindre, når du får talt om dine tanker og bekymringer. Hvis du oplever, at du får brug for hjælp til at komme ud af selvskaden, kan du overveje at kontakte LMS. Det er en rådgivning, hvor de er rigtigt dygtige til at hjælpe unge med at stoppe selvskade. Du kan læse mere om dem her: http://www.lmsselvskade.dk/

Jeg håber, du har kunnet bruge nogle af mine ideer. Hvis du har brug for at tale det hele igennem med en voksen, er du altid velkommen til at ringe eller sende en SMS til BørneTelefonen på 116 111. Du kan også benytte vores chat eller skrive til Brevkassen igen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat