Brev

Jeg mangler noget i mit liv.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år!

Hvor er du bare god til at sætte ord på de tanker og oplevelser, du har. Det lyder som om, at du egentlig har det okay og er glad, men også føler, at der er noget du savner. Det kunne lyde som om, at du savner nogle at være sammen med, hvor du føler, at du kan være den, som du er. Er det rigtigt forstået?

Hvor er det godt, at du holder fast i, at ville have det godt, selvom dine forældre i første omgang måske ikke helt forstår, hvordan du egentlig har det. Du skal ikke opgive at tale med dem. Måske kan du vise dem dit brev til os og mit svar tilbage til dig?

Det kan godt være, det ikke er muligt at skifte skole lige nu. Det må dine forældre undersøge, når skoleåret starter, hvis det stadig er vigtigt for dig. Men dine forældre kan hjælpe dig på andre måder. De kan støtte dig i, at få det bedre socialt og ved at tale med dig om de ting, som du tænker over. Dine forældre skal nemlig hjælpe dig og støtte dig, så du har det godt og fungerer godt i skolen og med venner. 

Kunne du og dine forældre tale med din lærer om, hvordan du har det med kammeraterne i klassen? Der er nemlig nogle regler for, at skolen og dine lærere skal hjælpe alle elever med at have det godt, mens de er i skolen. De skal hjælpe med, at fællesskabet er rart på sådan en måde, så der er plads til alle.

Det kan godt være, at du ser anderledes på nogle ting, end du gjorde for et år siden. Det kan handle om, at du er i en udvikling og i puberteten, hvor der sker rigtigt mange ting med dig og med krop og sind. Det samme sker for dine kammerater i klassen. Pludselig kan nogle ting begynde at betyde mere, som f.eks. venner og det sociale liv.

Det kan også godt være, at du på nogle punkter er anderledes end dine kammerater - og det er helt okay! Det er faktisk kun skønt. Nogle gange, når man er i små fællesskaber (en lille skole og klasse), føles det ikke altid som om, at der er plads til ligeså mange forskellige måder at være på, som der findes børn og voksne. For alle er jo forskellige.

Hvis der ikke skal så meget til, for at man bliver holdt uden for fællesskabet, så er det vigtigt, at det er noget skolen arbejder på. For der skal være plads til alle. I er nemlig lige meget værd!
Og det er på ingen måde okay, at skrive grimme ting til hinanden på Instagram. Det er vigtigt, at det bliver stoppet for, som du selv skriver, kan det påvirke ens forståelse af sig selv på en skidt måde, og så er det bare ikke rart at opleve.

Du skriver, at du har nogle venner, som du er sammen med nogle gange. Det kan godt være, du er den, der ringer til dem - men nogen skal jo tage initiativet. Måske har dine venner vænnet sig til, at det altid er dig, der ringer og derfor ikke tænker over, at de også godt kan ringe til dig? Prøv at se på, hvad I laver, når I er sammen og mærk efter, om I har det rart med hinanden? I kan måske også prøve, om der er nye ting, I kan lave sammen udover det, I plejer.

Måske er der nogle kammerater fra din gamle skole, som bliver glade og overraskede, hvis du ringer til dem og spørger, om I skal lave noget sammen?

Jeg kommer også til at tænke på, om du mon har overvejet at gå til noget i din fritid? Du kan måske tale med dine forældre om at gå til noget efter sommerferien. Det er ikke altid sådan, at ens bedste venner er i klassen. Måske er de gode venner i fritiden, hvor I mødes og laver noget, I interesserer jer for sammen. Prøv at se på, hvad du kan lide at lave og tjek, måske sammen med dine forældre, hvilke fritidstilbud, der passer til dig. 

Jeg ønsker dig i hvert fald masser af held og lykke med at få det bedre. Du kan altid kontakte os igen, hvis du får brug for at vende tankerne.

Mange hilsner fra BørneTelefonen

 

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat