Kære pige på 12 år,
Tusind tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært, når det føles som om, man slet ikke må noget af sine forældre. Derfor er det rigtig godt, at du skriver herind. Så kan jeg hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan gøre nu.
Jeg modtager breve fra mange unge, der ligesom dig oplever, at det føles som om, man ikke må de samme ting som de andre. Ikke at det gør dit problem mindre, men så ved du, at du i hvert fald ikke er alene om at have det sådan her. Det er aldrig en rar følelse at have.
Jeg kan sagtens forstå, at det kan være meget svært, når ens forældre ikke forstår én. Du skriver, at det nogle gange kan føles som om, du er “fanget i et fængsel”. Det lyder slet ikke særligt rart.
Men jeg kommer til at tænke på, at dine forældre måske slet ikke ved, hvor meget det påvirker dig. Måske ved de ikke, at man ikke leger på samme måde, som de gjorde, dengang de selv var unge. Måske føler de, at den rigtige måde at lege på, er, når man leger sammen fysisk? Hvad tænker du om det?
Hvis du har mod på det, tænker jeg, at du kan prøve at snakke med dine forældre om det. Hvis de ikke ved, hvordan du går rundt og har det, kunne det måske hjælpe, at I snakker om det. For som du selv skriver, så vil de jo nok bare gerne gøre det bedste for dig.
Du kunne også vise dem dit brev til mig, og måske mit svar, hvis det føles for svært at skulle snakke om det. Et brev kan gøre det lidt nemmere at snakke om de svære ting.
Du kunne også skrive et nyt brev, hvor du nævner alle de ting, som du gerne vil have mere af derhjemme. Her kan du bruge denne guide til at lave brevet.
Uanset om du vælger at snakke med dem, vise dem dit brev eller skrive et nyt brev, så håber jeg, at I sammen kan finde ud af, hvad I kan gøre.
Måske kan du få lov til at vælge lige dét, du gerne vil spise en gang om ugen, hvis du hjælper med at lave maden? Måske kan du få lov til at være lidt senere oppe sammen med dine forældre om fredagen? Og måske kan du vise dine forældre, hvad Fortnite er.
Så kan de se, at du snakker med dine venner, og at I hygger jer. I kan eventuelt aftale, hvor længe ad gangen, du må spille Fortnite med dine venner.
Det kan i hvert fald være, at I sammen kan finde nogle løsninger, så du kan føle dig lidt mere fri derhjemme. På samme tid kan det være, dine forældre kan lære lidt mere om dig, og hvordan du gerne vil behandles. Du har nemlig ret til at blive hørt og sige din mening, selvom dine forældre bestemmer.
Derudover kan du også snakke med din lærer. Din lærer har nemlig pligt til at hjælpe dig. Blandt andet kunne du fortælle, at du ikke har det særligt godt i drenge-gruppen, og at du hellere vil være sammen med dine veninder.
Hvis du har mod på at snakke med din lærer, kunne I aftale et tidspunkt efter skole, hvor du siger; “Mine forældre bestemmer meget over mig. Det bliver jeg rigtig ked af. Jeg er fx meget ked af, at min gågruppe blev lavet om. Jeg kunne godt tænke mig, at du kunne hjælpe mig med at få det bedre.”
Dette kan du også snakke med dine forældre om. Måske kan du fortælle dem, at du føler, de overskrider en grænse, når de blander sig i, hvem du må være sammen med i skolen. Hvad tænker du mon om det?
I virkeligheden prøver dine forældre jo nok bare at beskytte dig og hjælpe dig. Men det er helt okay, at du siger fra! Især hvis du føler, dine grænser bliver overskredet.
Det er faktisk rigtigt sejt, at du er så god til at mærke efter inden i dig selv. Det kræver stor styrke at bede om hjælp, som du gør.
Jeg håber du kan bruge denne styrke til at snakke med dine forældre om, hvad I sammen kan gøre fremover. Ellers kan du altid skrive i chatten eller ringe til os på 116111. Det er gratis, og her er du helt anonym.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
