Jeg kan ikke mere snart.

Kære pige på 13 år

I din alder opstår der desværre tit problemer i venindegruppen, og det er typisk, at det starter med, at nogle af veninderne hellere vil være sammen med drengene. Og så er der pludselig nogle af pigerne, der føler sig uden for og afvist. Jeg tænker, at det er det, der sker for dig.

Jeg kan godt forstå, at du er trist over det, og at du føler dig ensom. Du fortæller, at du ofte sidder derhjemme og keder dig med Ipaden, men heldigvis tager du også nogle initiativer til aktiviteter, så du selv gør noget for at komme ud af ensomheden. Det er super vigtigt, at du gør det, men desværre oplever du, at det ikke er nok til, at du kommer med i fællesskabet.

Derfor tror jeg, at du simpelthen er nødt til at begynde at åbne munden og få meldt ud, hvordan du har det. Du fortæller i dit brev, at du bliver både vred, ked af det, stresset og føler dig trådt på, og det kan jeg godt forstå, for det er meget ubehageligt at blive overset af sine veninder. Men måske tror dine veninder, at du er ligeglad, og måske er de bare ubetænksomme, fordi de tror, at du ikke bliver såret.

Hvad forestiller du dig, at der vil ske, hvis du fortæller om din situation? Måske er du bange for at afsløre, at du inderst inde er en sårbar person? Måske tænker du, at sårbar er det samme som svag?

Hvis du kan genkende det, vil jeg sige til dig, at det er en styrke og ikke en svaghed at turde vise sin sårbarhed. Så hvis du tør begynde at fortælle om din ensomhed og din sårethed, som du har gjort i brevet, vil du formentlig opleve, at du føler dig stærkere og på vej væk fra ensomheden. Men det kræver MOD! Det tænker jeg faktisk, du har...

Var det alligevel en idé at snakke lidt med dine forældre om det? Eller skulle du snakke med den veninde, du føler dig tættest på, og fortælle at du gerne vil være mere med i fællesskabet? Du kan også spørge din veninde, om der er noget, du selv kan gøre for at komme med i fællesskabet igen.

Det kan godt være, at der er andre i pigegruppen, der føler sig udenfor, og at problemet ikke kun er dit, men er et mere generelt problem i gruppen. Derfor kunne det være en idé, at din klasselærer snakker med jer piger om, hvad der er vigtigt for at få en god pigegruppe.

Jeg synes, det lyder som en god idé, at du finder en sommerferieaktivitet, hvor du møder nye mennesker, og jeg tænker, at det initiativ vil give dig en god følelse af, at du selv kan gøre noget ved din ensomhed. Jeg kan godt forstå, at du er lidt bekymret over, om du nu kan blive en del af fællesskabet, men det er min erfaring, at hvis man finder sammen om en fælles aktivitet, er det et godt grundlag for at få gode kontakter, der måske kan udvikle sig til venskaber.

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen