Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg kan ikke klare det længere

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M,

Som du selv skriver, er der sket mange ting, som ikke lige har været til din fordel. Og det er nok rigtigt, at alle disse ting på en måde er med til at påvirke dig og din situation i en dårlig retning. Nogle gange er der dog ikke én egentlig grund til at, man har det svært. Og det vigtigste er, at du får noget hjælp.

Det er rigtig flot, at du før i tiden, fortalte dine forældre, at du kradsede dig selv og at du stadig gerne vil fortælle dem om, hvordan du har det. Men at det er rigtig svært. Jeg vil dog opfordre dig til at bruge dem som hjælp. De virker til at lytte til dig og hjælpe dig til at få det godt igen.

En idé til, hvordan du kan få åbnet op for snakken med dine forældre er; at skrive dem et brev eller en sms. Du kan måske bruge brevet, som du har skrevet hertil som en hjælp. På  denne måde ved du, at du får fortalt dem alt, samtidig med at du slipper for at sige det ansigt til ansigt. I brevet kan du også skrive, hvad du har brug for at de hjælper dig med. Hvis du for eksempel gerne vil prøve at snakke med en psykolog eller lignende om dine tanker. Det tror jeg, at du og dine forældre sammen kan finde ud, hvad der er bedst at gøre.

Du skriver, at du holder meget af din søster, som er på udveksling og derfor ikke altid er lige om hjørnet. Kan du mon søge trøst og tillid hos hende uanset afstanden? Jeg tænker, at der jo er mange muligheder for kommunikation via internettet og telefonen, som kan hjælpe jer med at holde kontakten. Og du kan bruge hende, som en støtte. Måske også til at fortælle dine forældre om, hvordan du har det. I kan for eksempel tale via Skype, FaceTime, messenger eller lignende platforme. 

Når jeg læser om dit fodboldhold tænker jeg på, om du måske kan skifte klub eller få dine forældre til at snakke med træneren? Måske er der andre fodboldklubber og måske nogle søde piger på et andet hold, hvor der også er mulighed for mere spilletid? Det kan du eventuel snakke med dine forældre om, til en start?

Det bekymrer mig meget, at du tænker på selvmord og at du selvskader. Det fortæller mig, at du har brug for hjælp og støtte fra voksne omkring dig. 

Jeg vil minde dig om, at du altid kan bruge BørneTelefonen 11611 og vores andre rådgivningsmuligheder. 

Kærlige tanker

BørneTelefonen

 

 

 

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat