Kære Pige på 14 år.
Mange tak for dit brev omkring det at være alene. Det lyder til, at du lever et meget aktivt og socialt liv med mange venner. Du beskriver dig selv som en meget social person, der elsker at være sammen med folk. Men du har fundet ud af, at kan være svært for dig at være alene.
Det er en rigtig god opmærksomhed, du har der. Jeg tænker nemlig, at det er vigtigt at finde ud af, om du altid er "i gang" og "sammen med nogen", fordi du har lyst, eller om det måske kan være fordi, at du vil undgå at være alene. Det kan også være, at det er lidt en blanding?
Jeg kan godt forstå, at du får lyst til at skrige, hvis du har skullet sidde indenfor i fem timer, fordi der var lektier, der skulle laves. 5 timer er laaang tid at sidde indenfor og lave lektier i. Men får du det på samme måde, hvis du kun er alene et par timer, hvor den ikke står på lektier?
I et travlt ungdomsliv kan det være svært at stoppe op og mærke efter, hvad man egentlig har lyst til. Måske især fordi, at man er vant til, at der sker noget hele tiden. Måske kunne det være godt for dig at prøve at se, hvad der sker, hvis du fx. i en weekend ikke laver sove-aftale med en veninde. Eller hvis du bestemmer, at fx onsdag er alene-dag efter skole, hvor du selv skal finde på noget hyggeligt? Hvordan tror du, at det ville være?
Prøv at mærke efter hvilke følelser du får, når du skal sove alene i weekenden eller have en alene eftermiddag efter skole. Hvis du bliver meget utilpas eller bange af at være alene, så er det vigtigt at du får hjælp til at lære dette igen. Det betyder ikke at du har en psykisk sygdom, som du skriver. Men man kan godt have fået en vane med, at der hele tiden skal ske noget, sammen med nogle andre, at man glemmer, hvordan man kan være alene. Og hvis det er sådan, så kan man godt have brug for lidt støtte. Mon det giver mening for dig?
Jeg vil råde dig til at tale med dine forældre, eller en anden sød voksen om dine tanker om det at være alene. Så kan de støtte dig i, at finde ud af hvordan du kan øve at være alene på en rar måde. Du er også meget velkommen til at ringe til en af de søde frivillige på BørneTelefonen på telefon 116 111. Man kan også skrive på chat eller sms. Det er gratis og du kan være helt anonym.
Mange varme og kærlige hilsner fra BørneTelefonen.