Brev

Jeg har det ikke godt med mig selv

Hej jeg er en pige på 10 år jeg har det ikke godt med mig selv jeg har et mellemrum mellem mine fortænder og følger mig ensom i klassen.

Jeg håber at i kan hjælpe mig

hilsen den ensomme.

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10
Tak for dit brev.

Du skriver, at du har det dårligt med dig selv, både fordi du har et mellemrum mellem fortænderne, og fordi du føler dig ensom i klassen. 
Mellemrummet mellem fortænderne kan måske blive mindre med alderen..? Jeg ved det ikke, men det er noget, som du kan snakke med tandlægen om, når du kommer til tandlæge næste gang. Når du bliver ældre, vil tandlægen også kunne fylde noget plastic ind i mellemrummet, så det forsvinder, men det tror jeg ikke de gør på børn. Har du snakket med dine forældre om, at du er ked af dine tænder?

Jeg tænker, at det er godt, at du gerne vil have hjælp til at komme ud af ensomheden i klassen. Det skal jo gerne være sådan, at du er glad for at komme i skolen, og har venner du kan være sammen med. Igen tænker jeg på, om det er noget, du har talt med dine forældre om..? Det er vigtigt, at de voksne omkring dig ved, hvordan du har det, så de kan hjælpe dig.

Det er også en god ide at sige det til din lærer, og det kan dine forældre måske hjælpe dig med. Din lærer har måske nogle gode ideer til, hvordan du kan få venner i klassen, fordi hun eller han også kender de andre børn.

Du er velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du gerne vil tale mere direkte med en voksen. Det er gratis at ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat