Kære dreng på 13 år.
Det må ikke være rart, at have det som du beskriver. Jeg ved fra mange unge, at det kan være svært at dele tanker om ensomhed med andre. Det er derfor rigtig stærkt, at du har sat ord på, hvordan du har det, ved at skrive et brev herind. Det er vigtigt, at man finder modet til at række ud til andre.
Du giver udtryk for, at du hader skolen, "kun" har 4 venner, er ensom og kan finde på at gøre noget så voldsomt som at hoppe ud fra et tag og brække noget. Det kan meget vel være, at de forskellige ubehagelige tanker og følelser hænger sammen, men jeg vil i mit svar forsøge at skille det lidt ad.
Angående følelsen af ensomhed. Det er godt at høre, at du har 4 venner, men når du skriver "kun 4 venner", virker det på mig som om, at du godt kunne tænke dig at der var flere. Det kan være svært for mig at vide, hvorfor du har det sådan. De fleste har 2-3 rigtig gode venner, og nogen 1-2 som de er tætte med. Men da det er noget, der går dig på, tænker jeg, at der er flere ting du måske kan gøre. Du skriver om at føle dig ensom, måske er det venskabet til dine venner, der ikke udfylder den plads hos dig, som du ønsker eller som de måske tidligere har gjort. Man kan godt føle sig ensom, også når man er sammen med andre. Måske kan du genkende dette? Hvis du kan, tænker jeg, at det måske kunne være en idé at tale med dine venner om, hvordan du har det eller måske prøve at styrke jeres venskab. Du ville måske kunne styrke jeres venskab, ved at invitere dem på noget, som I særligt godt kan lide at lave sammen. Når vi deler gode oplevelser med hinanden, plejer det nemlig at styrke vores bånd til hinanden. Hvis du ikke umiddelbart synes at dette er en god idé, ville du måske kunne opsøge nogle aktiviteter, hvor du bor. Det kan være at du har nogle interesser, som du kan dele med andre og herigennem få nye venskaber.
Du skriver også at du kunne finde på at hoppe fra et tag for at brække noget. Jeg spekulerer på om du kunne finde på at gøre noget så voldsomt, fordi du har et tavst ønske om at blive set og hørt af folk tæt på dig. Uanset hvad, er en god idé hvis du også snakker med en voksen. hvordan du har det. Det kan være én af dine forældre eller en god lærer. Det er nemlig ikke godt, at du går alene med tankerne.
Du har allerede vist mod ved at skrive herind. Dette mod kan du bruge, hvis du vælger at fortælle eksempelvis din lærer, forælder eller ven om, hvordan du har det. Jeg håber, at du kan finde modet til at gøre det der er bedst for dig, for at få det bedre og taget hånd om følelsen af ensomhed.
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
