Brev

jeg føler mig svigtet lidt af min mor og søster

hej

jeg er en pige på 16 år og jeg føler mig såret og ligegyldig af min mor og søster

de formår altid og gøre min dag dårlig

i de sidste par år har det gået meget godt men de to sidste år har det bare gået ned af bakke

jeg er begyndt og blive mere sur og sådan i skole fordi min mor og jeg hele tiden skændes det som om hun bare gerne vil gøre livet surt for mig hende og min søster lyver også for mig de tror jeg er dum og vær gang de har sagt noget der har såret mig har de altid formåret og gøre sådan at min far tror på dem og ikke mig

de mig der altid skal være den onde og det såre mig for jeg vil ikke skændes eller diskutere men det som om detaltid er min skyld de er falske over for mig og jeg er adoptiv barn og føler mig svigtet nok i forvejen og de gør det bare ikke bedre

jeg føler mig bare aldrig god nok og føler mig ligegyldig nogen tænker jeg det er nemmere hvis jeg slet ikke var her så jeg ikke laver mere skyld i at de er kede af det

de har fået mig til og tro det er min skyld og jeg bare aldrig gør det godt nok

jeg har prøvet og tage lidt afstand fra dem for min skyld men det som om de altid kommer og siger noget der gør mig ked af det stopper aldrig og jeg vil bare gerne have en familie hvor alle bliver hørt det som jeg er usynlig

det godt jeg har min far ved han altid vil være der men det som om her for tiden at han ikke vil lytte til mig mere og det såre mig for han er den eneste af min mor og søster jeg føler jeg har tilbage har virkelig brug for hjælp!!!! 🙁

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Jeg kan godt se, at det virker som om, det hele er kørt lidt i hårknude mellem dig og din mor og søster her på det sidste. Det tror jeg, man oplever ind imellem, men jeg kan godt forstå, du er ved at være træt af det og gerne vil have, at det bliver anderledes.

Jeg får indtryk af, at det er rigtig vigtigt for dig at have en tryg og rar stemning i familien, og at man kan bakke hinanden op og være der for hinanden. Som du selv siger, vil du bare gerne have en familie, hvor alle bliver hørt og ingen skal føle sig usynlige.

Det lyder som om, du har prøvet på alle mulige måder at ændre på din mor og søsters måde at tænke om dig. Det tager jeg hatten af for! Det lyder som om, din far ser dig på en anden måde, end de gør? Også selv om du får en følelse af, at han ind imellem "holder med" din mor og søster. Så selv om du føler, at han lige for tiden ikke vil lytte til dig, kunne det måske være en mulighed at fortælle ham, hvordan du oplever det hele? Du kan overveje, om du vil vise ham dit brev her?

Det kan også være, du kan vise din mor dit brev - måske mens din far er til stede og bakker dig op? Mit gæt er, at din mor og resten af familien vil tage det alvorligt og at hun/de også gerne vil have at alle skændes mindre og tale ordentligt til hinanden. Måske vil ændre din søster ændre hendes holdning til dig, hvis du er åben og ærlig over for dem og fortælle hvor svært du har det? Hvad tænker du om det? 

Det kan også være, du kan starte med at tale med en anden om det. Måske en fra familien, en sød lærer, en venindes mor eller en anden, du kender. Det kan jo være, der er en voksen, der kan hjælpe dig med at tale med dine forældre - det kan nogle gange gøre det lidt lettere.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat