Jeg føler mig malplaceret
Hej
Jeg er en 16-årig pige, og jeg føler mig virkelig malplaceret her i verden!
Jeg er en lidt stille pige, der har det nemt fagligt, og har da også nogle gode venner.
Problemet er bare, at jeg ikke rigtig føler mig som alle andre unge – jeg synes de fleste er overfladiske, set på dén måde, at alles interesser er druk, mærketøj, venner på sociale medier osv.
Jeg føler ikke, at der er noget vigtigt tilbage i verden, udover at finde én, som man elsker, og vil bruge resten af sit liv med – men jeg er jo kun 16, selvom jeg føler mig som en på 40 indeni!
Jeg har en god veninde, som kan sætte sig ind i mine tanker, men én er jo bare ikke meget.
Jeg kan sagtens snakke med andre på min alder, men føler ikke, at jeg selv får noget ud af det, da jeg føler mig så anderledes ift. alle andre!
Jeg synes ikke at der er nogle vigtige ting/værdier tilbage – det hele er så overfladisk!
Mine tanker har kredset omkring selvmord – jeg synes ikke der er noget at leve for, men jeg synes alligevel det er for langt ude, og det ville jo også være at ødelægge familie og venners liv, og så egoistisk er jeg ikke, haha.
Som du nok kan forstå, har jeg det ret psykisk skidt – og det bliver heller ikke bedre af, at jeg nu i LANG TID har været fuldstændig forgabt i min 28-årige lærer – som har en sød kæreste, som han elsker. Det er bare hårdt at komme op i skole hver dag, og skulle kigge på ham, men vide, at han ikke elsker mig på nogen måde, og ikke kommer til det.
Det er bare så svært at give slip på ham, netop fordi jeg ikke ved, om jeg nogensinde igen finder en person, som jeg føler har det lidt ligesom mig – ikke nødvendigvis de samme tanker, men altså samme…. “intelligens”.
Jeg siger ikke, at alle andre er dumme, men jeg føler mig bare så meget anderledes/ældre. Han er bare anderledes end andre voksne – nogle gange føler jeg mig ældre end selv andre voksne/lærere! Jeg føler, at jeg på en eller anden måde kan “se igennem” dem, hvis det giver mening? Men altså, jeg føler mig nogle gange “ligeværdig” med min 60-årige tysklærer?
Det er ikke kun menneskene, jeg føler er mærkelige. Det er ideen om hele vores samfund. Jeg mener, vi står op, tager på arbejde/uddannelse, kommer hjem måske kl 16 – bruger derefter tid på lektier eller sport, og ser først vores familie om aftenen.
Hvad er det for et liv?
Vi bruger størstedelen af vores liv et helt andet sted end vi burde – og når man endelig ser sin familie, sidder mange bare med hver deres skærm!
Jeg føler mig født ind i det helt forkerte århundrede…
Nå, men pointen er, at jeg håber der er nogen, der har det på samme måde som mig, eller om jeg bare er skør, for jeg føler mig virkelig helt malplaceret her i verden, som om alle går rundt i søvne, og jeg er den eneste, der er vågen..