Brev

Jeg føler mig ensom- da jeg er ramt af uvenskab og sorg.

Kære BørneTelefonen

jeg er 14 og mistede min far for ti måneder siden- og mine 2 bedsteveninder efterfølgende.

10 måneder lyder som lang tid- det ved jeg godt… men for mig er det ingenting, min far er væk og det gør mig sårgbar, alene og udmattet.

Min fars død er ikke det edenlige problem, da jeg føler jeg har mine følelser kontrolleret indenfor denne siuation, b.la. Fordi jeg havde 2 MEGET tætte veninder jeg fortalte ALT til, vi elskede hende meget højt og lyttede altid til hinanden, men pludseligt flyttede en af dem til et andet Land i nogle måneder- i mellemtiden blev jeg uvenner med den anden veninde..

jeg fik derfor to nye forholdsvis tætte realationer.. men for et par måneder siden, kom min gamle bedsteveninde hjem igen, jeg havde savnet hende meget- og jeg ved at hun havde savnet mig da vi havde holdt kontakt i løbet at hendes ‘rejse’- vi var begge nervøse for hendes tilbagekomst da vi begge vidste at jeg havde tilbragt tid med nogen andre.. som heller ikke skulle føle at de bare var et andet valg..

Da hun kom tilbage var det først hun gjorde at gå over til vores fælles gamle bedsteveninde- som er jeg var blevet ‘venner’ med igen- vi var bare ikke på talefod mere..

Jeg tænkte at jeg bare ville give hende tid til lige at falde lidt ned, og komme tilbage til hendes gamle omgivelser… men pludseligt var der gået en måned, og jeg savnede dem forfærdeligt meget, så jeg skrev til dem privat og på en gruppe- at jeg savnede dem meget og godt vil lave noget med dem igen- de savnede også mig, men føler at jeg er kommet videre og har droppet dem- men godt vil give vores venskab endu en chance, jeg spurgte hvornår de ville lave noget igen, og de svarede efterfølgende at de ikke kunne lave noget den nærmeste fremtid, siden da har de ignoreret mig, men lavet aftaler med alle mine venner ( alle piger i min klasse Pånær mig) – uden at invitere mig, og ja jeg er Mega jaloux, jeg føler at folk har glemt mig, dømmer mig for at være alene- og helst vil have jeg forsvinder..

jeg føler mig så færdig, helt færdig- jeg kan ikke længere se en menig med alt. JEG HAR MISTET ALT FOR MEGET.

Jeg savner dem MEGET, men er så fkn pissed på dem, jeg har fortalt alt til dem- også dropper de mig uden videre.

Jeg sidder ofte der hjemme og græder mig selv i søvne, jeg hader at gå i skole, og vil helst ikke undgå det- og kan ikke flytte skole.

Jeg vil være helt ærlig nu- selvmord har passeret mine tanker hver dag.

Hvad gør jeg!..

(Undskyld for diverse stavefejl har ikke læst den igennem)

Pige, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år!

Jeg foreslår først og fremmest, at du taler med din mor. I har begge lidt et tab. Derfor er I to de nærmeste til at vide, hvordan I hver især har det og derfor kan I hjælpe hinanden, selv om I måske har brug for noget forskelligt.

Når man mister en meget vigtig person, får man det lige præcis, som du beskriver. Og ja, 10 måneder kan måske lyde som lang tid - men at finde sig selv efter et tab, tager det dén tid, det tager. Det kan man ikke sætte nogen bestemt tidsramme for. Du har jo også fundet ud af at fungere i hverdagen, så på det ydre ser det måske anderledes ud end indeni dig.

Der findes forskellige tilbud til børn, som har mistet en forælder. Din mor kan hjælpe dig med at finde ud af hvilke tilbud, der er for dig dér, hvor du bor. Jeres læge, sundhedsplejersken på din skole eller socialrådgiveren i din kommune kan også hjælpe jer med at finde tilbuddene. Det kan sagtens være, at du og din mor har brug for, at nogen hjælper jer. Det er helt almindeligt.

Jeg tænker, at det er helt almindeligt, når ens gode venner rejser, at man finder nye venner. Det bliver man ikke en dårlig ven af. Og ja, de oplevelser, vi får igennem livet, påvirker os og former os, så det kan godt være, at du og dine to gamle veninder på nogle punkter har forandret jer i forhold til hinanden og at I ikke kan finde sammen i jeres gamle venskabsmåde igen fordi I alle tre har forandret jer og udviklet jer i tiden, der er gået. Det er rigtigt ærgerligt, hvis det skal føre til, at I bliver uvenner med hinanden.

Du har inviteret til, at I mødes. Du må vente på, hvad de beslutter og jeg synes, det er vigtigt, at du viser både dig selv og dine to gamle veninder, at du skal behandles ordentligt og respektfuldt, selvom I måske ikke skal blive veninder lige som i gamle dage. Dét finder de ud af at gøre, når du selv finder ud af at gøre det. Det vil sige, efter min mening, at du skal holde fast i, at du er en god pige og en god veninde.

Jeg foreslår, at du holder fast i dine to nye veninder og husker at tale med de andre piger og drenge i klassen også. Det er muligt, at dine to nye veninder er blevet lidt usikre på dig fordi du selv blev lidt usikker på, hvad du skulle gøre for en periode. Det er muligt, du skal tale med dem om dette. Dét skal du kun gøre, hvis du kan mærke, at det er en god idé.

Du kan overveje at tale med din klasselærer eller en anden voksen på skolen, som er god for dig, om, hvordan du har det for tiden. Det er altid en lettelse at kunne fortælle en anden om, hvordan man har det og hvad, man synes, er svært for tiden. Din lærer skal sikre at I alle trives i klassen.

Din mor vil kunne hjælpe dig med at finde en god voksen, der kan hjælpe dig i skoledagen, hvis du fortæller hende om, hvordan du har det. Det regner jeg med, at hun kan.

I kunne måske også tale om, at der måske er andre ting, der kunne være gode for dig at prøve af.

I kunne måske tale om, hvor vidt der er nogle ting, som du kan gå til i din fritid, så du lærer andre piger og drenge at kende og får selvtillid og godt humør af at gøre noget andet, end du plejer.

Du kan overveje at vise din mor dit brev til os og mit svar tilbage til dig, når du taler med hende. Så får I måske en start på en god snak.

Jeg håber, jeg har givet dig mod på at gøre nogle ting, som gør skoledagen og din hverdag bedre for dig. Jeg ønsker dig i hvert fald masser af held og lykke.

Mange hilsner fra Børnetelefonen

Største fejltagelse

Utryg i skolen

Flere breve om Ensomhed

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Om at føle sig udenfor i vennegruppen, og ikke blive inviteret med til ting.

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør sanger Karl William og 14-årige Valdemar fortælle om at føle sig udenfor og ensomhed.

lyt til afsnit

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Læs mere her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.