Jeg føler mig ensom
Hej Børnetelefonen
Jeg er en pige på 14 år, som føler mig ensom. Jeg sidder hjemme på mit værelse næsten hver dag.
Jeg går til ridning hver onsdag og det er et af de eneste tidspunkter jeg ikke føler mig ensom.
Jeg har to veninder som ikke bor i samme by som mig, så dem ser jeg kun i nogle weekender. Men når jeg er sammen med dem er jeg SÅ glad og glemmer helt min ensomhed.
Men jeg vil jo gerne have nogle at være sammen med i nogle af hverdagene også! jeg går altid hjem direkte efter skole og sidder bare og ser noget på min computer.
jeg ved ikke hvem jeg skal være sammen med, fordi jeg har kun en veninde i skolen og jeg føler at vi er ved at glide fra hinanden. Jeg er bange for hvem jeg så skal være sammen med, hvis det sker.
jeg har været ensom i næsten hele min skolegang, men med nogle gode perioder engang i mellem. Og jeg føler bare det hele er dårligt lige nu.
Alle for min årgang og også nogle under min årgang går til fester rigtig tit, men jeg bliver ikke inviteret. Jeg har aldrig prøvet at være til en fest før, og jeg kunne SÅ godt tænke mig det, det lyder så hyggeligt og sjovt.
Men mange tror jeg er rigtig kedelig, men det er fordi de ikke kender mig. Fordi når jeg er sammen med mine to veninder er det altid mig der er den sjove og den der tør en masse ting. Så jeg er slet ikke kedelig som de tror, og det ville jeg gerne have at de fandt ud af, eller jeg kunne vise dem det.
Jeg håber i kan hjælpe mig!
Hilsen den ensomme pige:-(