Kære pige på 13 år
Tusind tak for dit modige brev. Det er ikke let at åbne op om ensomhed, men det har du lige gjort. Det viser, at du har styrke.
Jeg er enormt glad for at høre, at du har fået en ven, som kan hjælpe dig. Forhåbentlig ved han også, at du har haft det lidt svært tidligere? Det er nemlig enormt befriende, hvis man kan være ærlig overfor de venner, man har.
Ellers ender man, som du selv skriver, med at lyve omkring ar eller finde på historier der ikke er sande. Det kan tit være svært at starte nye venskaber sådan.
Jeg bliver nysgerrig på, om du laver noget i din fritid? Og om din ven gør? Det mest oplagte lige nu, tænker jeg ville være at få en fritidsinteresse – som du måske kunne dele med din ven? På den måde kan I begge lære lidt nye mennesker at kende, men samtidig have tryghed i hinanden selskab. Giver det mening?
Nu ved jeg jo ikke, om du nødvendigvis ønsker flere venner. Men du skriver i overskriften, at du “føler dig ensom” – derfor tolker jeg det sådan. Er der nogen I din klasse, som du ellers taler ok med i skoletiden? Og som du måske kunne have lyst til at tale mere med?
Hvis ja, kunne en mulighed så være at prøve at komme til at arbejde lidt sammen med en eller flere af sådanne mulige venner, og på den måde komme mere i kontakt med dem.
Det er altid nemmest at indlede en samtale, hvis man har noget fælles at tale om. Om det så er en fritidsinteresse, en yndlingsfilm eller en opgave i skolen – så ved vi fra de unge vi taler med, at det virker nemmere end så meget andet. Måske du kan følge det?
Jeg håber meget, at du og din fortsætter med at udvikle jeres gode venskab. Og at du måske har fået mod på endnu en ven?
Du er altid velkommen til at skrive igen, eller læse mere om ensomhed fx via tilbuddet “Ventilen”.
Kærlig hilsen Børnetelefonen