Jeg føler mig alene i verden
Hej BB
jeg er en dreng på 14 år og går i 7. Klasse og lige siden dette skole år begyndte har jeg været ensom socialt (meget ensom ved hensyn til drengene i klassen)
i starten var det ikke så slemt fordi det virkede meget tilfældigt de aftalte at de skulle være sammen efter skole men efter noget tid lod jeg mærke til at de undgik mig og det var ikke bare det faktum at jeg ikke blev inviteret med nej vær gang jeg spurgte om nogen kunne være sammen eller om jeg måtte komme med blev jeg mødt med den samme f**king Undskyldning “jeg kan ikke” eller “vi har aftalt at det bare var os 9” osv og igen det kunne også være mig der ikke var så heldig eller at jeg bare skulle spørge før det men nej det var konstant (det er der stadig) og efter hånden blev jeg mere og mere alene fordi drenge gad ikke at haven noget med mig at gøre og pigerne ignorerede mig eller snakkede ned til mig som om jeg var dum
min løsning på det hele var at begynde at gøre det jeg elsker, jeg elsker at læse og det fik jeg den Mange ensomme frikvarter til at gå med og hvis jeg ikke læste skrev jeg historier men når jeg var gået i stå med det gik jeg alene rundt på skolen men så begyndte jeg at lægge mærke til at mine klasse “kammerater” glo på mig eller gøre grin af mig og undgå mig
de gin enda så langt at de kaldte mig sær eller særling eller psykisk syg/psykopat fordi jeg kunne lide andre ting end de kunne og tit i situationer som dette kan unge/børn finde tilflugt der hjemme men det kunne jeg ikke fordi min mor har en kronisk sygdom som giver hende smerter i hendes ben så hUndskyld taget Hvad ved jeg af piller som gør hende træt så hun sover meget
min far er på arbejde og bagefter nede i hans elskede teakwondo klub sammen med min bror som ellers altid er hjemme hos sin kærste (som jeg vil refere til som A) A som kontrolere deres forhold pågrund af at min bror lider af adhd som gør at han har svært med at tage beslutninger.
Når men som i kan se er der ikke mange at snakke med jeg har talt med en lære flere gange men det har heller ikke hjulpet og med alt det her socialt sh*t kørende rundt i mit hoved bliver man også træt (meget træt) og ærligt har jeg ikke energi til noget som helst det gået så langt at det føles som om jeg ikke har nogen tåre (selvom jeg ikke græder så tit)
jeg har en eller anden mærkelig ide om at man er svag hvis man tuder/græder men det gør ondt jeg føler mig alene og det har slet ikke hjulpet at jeg lige for nyligt er blevet afvist af en pige som jeg har haft en crush på side 5. Klasse og jeg fandt ud af at hun åbenbart kan lide min eneste drenge ven (også en af de eneste venner jeg har) endnu en smerte og hovedpine
det hjælper heller ikke at jeg er mere intelligent end mange fra min klasse så det er ikke sådan noget jeg glemmer eller kan lade vær med at tænke over og selvom jeg har mine bøger og historier kan jeg kun så meget fordi enten er jeg en computer nørd (på den dårlige måde) eller så er jeg en “freak”
der er bare så mange ting at tage stilling til at jeg overvejer den mere mørke vej (selv skade ????)
det måske det eneste der hjælper
Kh en meget trist 13 årige dreng
