Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg føler mig alene…

Hej!

Jeg er en dreng og jeg elsker at spille PC og at være sammen med andre… Oppe i skolen er der kun få der gider at snakke med mig. Jeg føler at alle prøver at undgå mig… Altså hvis jeg skulle beskrive mig selv så er jeg lidt af en wierdo.. Det er nemlig det mange andre kalder mig…

Jeg går nu i 7. Klasse, og har været en “wierdo” i næsten 4 år. Det er meget svært at glemme de ting jeg bliver kaldt, så jeg spiller meget computer for at glemme det. Som helt lille gad jeg ikke at spille fodbold, håndbold eller andre sportsgrene..Det fortryder jeg helt utroligt meget, da jeg nu ikke kan være sammen med en masse fra min klasse.

Jeg har dog en masse skype-venner som jeg har mødt over League of Legends (Et fantasispil). Jeg ville ønske at jeg kunne være sammen med nogle, altså face to face!

Hvad skal jeg gøre? Jeg føler at det er svært at snakke med andre…

Tak på forhånd! Bare at I skriver tilbage vil gøre mig virkelig glad! Tak igen!

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej du

Det lyder ikke fedt, at du bliver kaldt wierdo og at du føler folk undgår dig. Det synes jeg ikke er ok sker.

Jeg synes bestemt ikke, at du er en wierdo. Jeg synes du lyder, som en dreng der er vild med at spille computer og som, måske kan have lidt svært ved at tage kontakt til klassekammerater og andre, grundet dårlige oplevelser. 

Jeg synes, at det er godt at du har nogle gode venner i League of Legends, men jeg kan rigtig godt forstå, at du også gerne vil have flere venner face to face. Jeg tænker, om der mon er én eller to i din klasse som du kunne forestille dig at tage kontakt til og høre om de vil lave noget efter skole. Selvom du gerne vil have face to face venner, kan du kontakte dem ved at sende en SMS eller skriver over Facebook eller noget lignende for at starte samtalen og bruge et medie som hjælp til at få lavet en face to face aftale. Kan du forestille dig at gøre det?

Nu ved jeg jo ikke, hvor dine LOL venner bor, men måske du faktisk kunne mødes med dem, og på denne måde også være venner med dem, uden computeren? Så ville du vide, at I har fælles interesser og I er allerede vant til at snakke med hinanden, så måske det faktisk ville gå lettere og være rigtig sjovt at ses rigtigt.

Udover det, tænker jeg om din lærer mon ved, hvordan du har det? Det lyder ikke som om, at dine klassekammerater er så søde ved dig, og det er en god ide at fortælle din lærer det. Det kan også være, at din lærer kan hjælpe dig med at få snakket noget mere med dem du allerede snakker lidt med.

Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at glemme de ting, du bliver kaldt. Men jeg håber nu alligevel, at du vil kunne lade være med at reagere ved at spille mere computer og istedet prøve at gøre noget andet, som fx at vælge den du har det bedst med i klassen og gå lidt sammen i frikvartererne. Og du skal vide, at du ikke er en wierdo -  dine intereser er lige så fine som at spille fodbold og andre sportsgrene. Og husk øvelse gør mester, måske kan du også overveje at begynde til fodbold eller stille op i FIFA, med dem der spiller fodbold og FIFA

Jeg ønsker dig held og lykke og håber, at du vil have held med at få skabt nogle face to face venskaber.

Mange tanker fra

BørneTelefonen 

 

 

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat