Kære 12-årige dig
Hvor er det sejt, at du skriver ind til BørneTelefonen og fortæller om din oplevelse med ensomhed. Det er ikke let at sætte ord på, da det kan være nogle svære tanker og følelser, når man føler sig ensom.
Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dig og give dig nogle forslag til, hvordan du kan få det bedre.
Corona nedlukningen har desværre betydet, at mange børn og unge føler sig ensomme, da man måske falder lidt ned i et underligt hul, hvor man ikke helt kan overskue at skabe kontakt til andre – Er det mon også sådan du har det?
Omvendt så kan det nemlig også være lidt rart, at det “pres” for hele tiden at skulle være social bliver taget fra en. Det er den balance mellem gerne at ville være sig selv og stadig ses med sine venner, som kan være rigtig svær at stå midt i.
Der er rigtig mange unge, som skriver ind til os og fortæller om ensomhed her under Corona-epidemien. Når du skriver, får jeg også en fornemmelse af, at du nyder dit eget selskab. Det tænker jeg, er virkelig godt, og det skal du holde fast i! Nu skal du bare også øve dig lidt i at række ud til andre.
Fordi at der netop er en nedlukning af skolen og fritidsaktiviteter, så bliver dine muligheder for at skabe kontakt lidt anderledes. Man skal tænke lidt kreativt og finde måder at være sammen uden at være for mange sammen.
Så imens at skolen er lukket ned, så tænker jeg, at du kan skabe kontakt gennem måske Snapchat eller Messenger, har du mon det? Så kunne man fx sende en snap af ens morgenmad og skrive godmorgen til veninderne. På den måde skaber du kontakt, uden at det ligger for meget pres på dine skuldre, du starter nemlig langsomt ud.
Jeg er også lidt nysgerrig på, om du mon har snakket med dine forældre om det? Måske har du sagt, at du synes, at det er lidt underligt og svært? Det kan nemlig være rigtig svær at få sagt, at man føler sig lidt alene, når man bare er derhjemme.
En anden mulighed kan også være, at du skriver til nogle af dem, som sidder sammen og laver lektier, om du kan være med på et tidspunkt? Det er helt okay, at man spørger. Måske har de ikke lige tænkt over at få spurgt dig?
Hvis du synes, det er for svært, så tænker jeg, det kunne være en idé at få en snak med din lærer? Du kan jo spørge, hvornår din lærer har tid til at snakke over computeren. Så kan du sige: “Jeg vil gerne tale lidt om Corona. Jeg synes, det er svært at være herhjemme, og jeg føler, de andre er sammen med nogen, når de laver skolearbejde, og jeg ikke er. Måske du kan hjælpe mig med det?”
Din lærer kan være opmærksom på at lave nogle særlige arbejdsgrupper, arrangere en social begivenhed over nettet og være opmærksom på, hvordan du har det. Det kan nogle gange lette lidt, at der er en, som ved, hvordan det står til. Jeg ved ikke, hvad du tænker om det forslag?
Jeg ved også, at der er nogle som laver sociale aftaler. De ringer fx sammen over Messenger, mens de ser X-faktor for på den måde at give følelsen af, at man ser noget sammen. Mon det giver mening? Ellers også kunne I mødes og går en tur udenfor?
Jeg forstår godt, hvis du nu sidder og tænker, at det virker svært eller uoverskueligt, men start langsomt ud og husk på, at dit mod, som du brugte til at skrive ind til BørneTelefonen, det skal du bruge nu igen til at skabe mere kontakt til dine klassekammerater – og måske andre fra en fritidsaktivitet eller fra vejen, du bor på?
Måske at det faktisk så også bliver lettere for dig, når I skal tilbage i skole igen, fordi at du har skabt en anderledes form for kontakt med vennerne – og måske at I på den måde kan blive bedre venner?
Du er altid velkommen til at skrive eller ringe ind til BørneTelefonen på 116111 om stort eller småt – Vi vil altid gerne lytte.
Med Venlig Hilsen BørneTelefonen.
