Kære pige på 14 år.
Tak for dit brev, hvor du fortæller om, at du er ensom og føler dig alene. Det er så godt, at du skriver herind til os, for sådan som du har det, er der ingen der skal have det.
Ud fra dit brev kan jeg læse, at du har det svært med at være social sammen med andre. Du skriver, at du lider af noget social angst. Mon det er noget, du har talt med lægen om? Hvis det er, så tænker jeg, at lægen har pligt til at hjælpe dig med, hvordan du kan få det bedre ift. den sociale angst. Hvis ikke det er noget, du har snakket med lægen om, kunne det være en idé, at du talte med ham/hende om det.
Jeg skriver dette, fordi der er forskel på, om man “bare” er genert, eller om man har social angst. Ud fra, hvad det er, er der forskellige metoder, der kan hjælpe en med at få det bedre. Så den del tænker jeg også, lægen kan hjælpe dig med. Så vil jeg prøve at hjælpe dig lidt videre med de ting, jeg ved noget om.
Du fortæller, at du har gået på mange forskellige skoler, og at du har følt dig alene på dem allesammen. Mon du har talt med din lærer om det? Det er nemlig lærerens ansvar at sørge for, at I allesammen har det godt i klassen, og at der ikke er nogen, som er kede af det eller ensomme.
Nogle gange ser læreren ikke, at man er ensom. Nogle børn skjuler det ved at grine og smile (sætte et “happy face” op). Andre er neutrale og fortæller ikke, hvordan de har det. Derfor kan det nogle gange være godt at række ud til sin lærer og fortælle om den ensomhed man oplever. Ville du mon have mod på det?
I det hele taget er det vigtigt, du ikke går med ensomhedsfølelsen indeni. De ting, man holder inden i sig selv, vokser sig større, og til sidst kan det virke helt uoverskueligt at få dem løst. Derfor tænker jeg, at det også ville være rigtig godt, hvis du havde mod på at tale med nogle andre voksne om det.
Kunne du forestille dig, at fortælle dine forældre om, hvordan du har det? Eller har du en anden voksen i dit liv, som du stoler på og som du kunne have lyst til at fortælle det til?
Det var den ene del – at du får snakket med nogle voksne om, hvordan du har det.
Den anden del er at finde ud af, hvad man kan gøre for at slippe af med sin ensomhed. Jeg ved fra flere af de børn og unge jeg snakker med her på BørneTelefonen, at de synes, det kan være rigtig svært at blive en del af en stor gruppe, når de går og føler sig ensomme.
Mon der er en eller to personer i klassen, som du synes virker søde, og som du ville have mod på at tage lidt mere kontakt til?
Det kan være svært at vide, hvad man skal sige. Til det har vi samlet nogle gode råd fra andre børn og unge. Dem kan du læse her: Small-talk.
Hvis det er svært sådan lige at skulle gå hen og sige noget til en henne i skolen, kan det være, du hellere ville skrive til personen? Måske bruger I begge Snapchat eller lignende?
En anden idé, som jeg ved, mange har synes hjalp dem, er at begynde at gå til noget i sin fritid. Det kan være sport, musik, håndarbejde, computer eller noget helt andet. Til fritidsinteresser er man flere sammen, og det kan nogen gange være nemmere at få venner, når man laver noget, som alle kan lide og er sammen om. Måske var det noget, du kunne tale med dine forældre om?
Ensomhed kan bekæmpes, og man rykker sig små skridt ved at turde tage første skridt og så bygge ovenpå. Du har taget første skridt ved at skrive herind til os, og jeg håber, du har mod på at tage de næste skridt, så du kan bryde ud af ensomheden.
Jeg håber, at mit svar har givet dig lidt mod på hvad du kan gøre, og så sender jeg en masse varme tanker din vej.
Har du har lyst til at læse om ensomhed, kan du kigge her: Ensomhed
Hvis du føler, at du har brug for at snakke med nogen, er du altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116111. Vi har både telefon, chat og sms, så du kan frit vælge, hvad du føler dig mest tryg ved.
Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen.
