Brev

Jeg er ved at gå fra min veninde

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12

Jeg kan godt forstå, at du er forvirret i forhold til venskabet til din veninde. Det må ikke være rart at føle sig som tredje hjul. Eller at din veninde tror, at du har bagtalt hende. At gå og være bekymret for, om man er ved at miste en tæt ven eller veninde er bestemt ikke rart. Det tror jeg, de fleste kender til.

Det lyder som om, at jeres venskab har betydet meget for dig. Og det har jo også varet i mange år. Derfor kan jeg godt forstå, at du gerne vil have, at I finder sammen igen. Og jeg tænker, at du derfor bliver nødt til at få talt med din veninde.

Det kan være, at din venindes måde at være på lige nu mest handler om, at hun blev bange for at miste dig, da hun troede, du bagtalte hende. Hun blev nok rigtig ked af det. Derfor har hun måske trukket sig lidt fra jeres venskab. Det er en almindelig reaktion, når man bliver usikker på et venskab. Det skyldes, at man vil passe lidt på sig selv, for ikke at blive ked af det igen.

Hvis det er sådan, din veninde har det, tror jeg, at det kan hjælpe, at du tager en god snak med hende. Eller måske skriver et brev til hende. 

I brevet kan du fortælle hende, hvad jeres venskab betyder for dig. Du kan også skrive, at du ikke har bagtalt hende, og at du er ked af at føle dig som tredje hjul, når I er sammen med andre. Du kan forklare i brevet, hvornår du føler dig som tredje hjul. Det kan fx være, at du oplever, at hun hellere vil tale med andre end dig, når I er flere sammen. 

Mange oplever, at de efter mange års venskaber vokser lidt fra hinanden. Det kan fx være, at den ene pludselig får andre interesser. Eller får lyst til at være venner med nogle andre. Det er helt naturligt. Men det kan gøre ondt og være svært. Særligt hvis man ikke får talt sammen, om det der sker. Derfor er det altid en god ide, at tale med sin ven eller veninde, hvis man synes, ens venskab glider lidt ud.

Måske finder du og din veninde ud af, at I er vokset fra hinanden og har fået forskellige interesser. Hvis det er sådan, så kan du prøve at finde ud af, om der er andre i klassen, på skolen eller i fritiden, som du har lyst til at være venner/veninder med. 

Og selvom du tænker, at du har svært ved at finde nye venner, så giv ikke op. Måske har du bare ikke øvet dig så meget, fordi du og din veninde har haft hinanden. Og husk så også at bede de voksne om hjælp, hvis du synes, det er svært. Din lærer vil nemlig kunne hjælpe dig med venskaberne ved fx at sætte dig i arbejdsgruppe med nogle, du gerne vil lære bedre at kende. Og dine forældre vil kunne hjælpe dig med fx at finde en ny fritidsinteresse, hvor du kan møde nye venner. 

Jeg ønsker dig al held og lykke med din veninde og dine venskaber.

Kærlig hilsen BørneTelefonen 

 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat