Kære ”pige på 15 år” Mange tak for dit brev, hvor er det flot, du skriver til os, når du er ked af det. Jeg håber, mine råd kan hjælpe dig lidt videre. Hvor er det altså bare en svær situation, du står i. Det er aldrig sjovt, at føle sig ensom eller udenfor, så jeg kan godt forstå, du sommetider græder, når du kommer hjem fra skole. Det er heller aldrig rart, når man har en fornemmelse af, at der er nogen, der ikke rigtig bryder sig om en. Hvis det så oven i købet er ens kærestes venner, kan det let give anledning til gensidig jalouxi og nogle svære situationer for alle parter. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, det er rigtigt vigtigt, at du får noget hjælp til at skabe noget positivt kontakt med de andre i din klasse, så du får det godt med at komme i skole… Det kan jo ikke være rigtigt, at du er nødt til at sidde og læse i hvert eneste frikvarter, fordi de andre ikke vil snakke med dig.Der er tit en svær tid forbundet med at skift skole, men både lærere og forældre har et stort ansvar i forhold til at få klassen til at tage godt i mod en ny elev. Du skriver i dit brev ikke noget om, hvor lang tid det er siden, du kom ind i klassen, men jeg tænker, det kunne være en god idé at fortælle din klasselærer, at du synes, det er svært i den nye klasse. Kunne det være en idé at snakke med hende/ham..?Jeg er lidt usikker på, hvor meget dine forældre kender til dine følelser, men hvis ikke de ved, hvor svært det er for dig, så tror jeg, du skal overveje, om ikke du skulle fortælle dem det..? Jeg ved godt, at forældre jo ikke blander sig på samme måde, når deres børn er så gamle som dig, men alligevel er det næsten altid en fordel, at de ved, hvordan deres børn går og har det. Det gør det alt andet end lige lidt nemmere for dem, at støtte deres børn og måske ville din mor bedre forstå, hvorfor du har så meget brug for at se dine veninder fra Århus... De venner du har i Århus, tænker jeg måske er fra din gamle skole…? Kunne du mon ikke lave en aftale med din mor om at ses med dem engang imellem…? Hvad med Facebook og Skype, kan I evt. ”ses” der også, så I ikke mister kontakten…?Som jeg forstår det, vil du gerne have nogle ideer til, hvad du kan gøre. En ide kunne måske være, at du inviterede pigerne fra klassen over til en filmaften eller lignende. Det kan sommetider gøre en forskel, hvis man tager initiativ til at lave noget hyggeligt med de andre, så du kan jo tænke over, om du tror det vil være en god ide...Jeg kan godt forstå, du synes, det er svært i forhold til din kæreste, for hvis han har mange venner, så vil du opleve at han altid har nogen at være sammen med, mens du venter på at han har tid… Jeg tror bestemt, det ville gavne dig, hvis du kunne skabe nogle relationer i din nye klasse, så du kunne bruge lidt tid på dem også efter skoletid… Hvad med fritiden, kunne det være en idé med en fritidsaktivitet? Her kan du møde andre på din alder, nogle som du måske ikke går i skole i…? Hvis du har brug for at tale videre med en voksen om det hele, og måske uddybe de ting, som ikke er med i brevet, så er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Her sidder der en anonym rådgiver klar alle hverdage mellem kl. 11 og 23. De bedste hilsner fra BørneBrevkassen
