Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er ikke selvsikker

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Jeg synes, det er stærkt af dig, at du har skrevet her ind. Det viser, at du ved, det ikke er OK, at din ekskæreste behandler dig, som han gør, og at der er nogen, som kalder dig ”wannabe”.

Du fortæller, at du har det som om, du ikke kan finde ud af at være dig selv. Men jeg kan læse på dit brev, at du faktisk er en meget stærk og klog pige, der ved en hel masse om sig selv. Du ved faktisk godt, at du ikke er tyk. Og du ved, at du ikke skal lytte til din ekskæreste. Men han gør dig usikker. Og derfor prøver du at være en anden, end du er. Og det er helt naturligt. Alle mennesker prøver at passe ind. Men heldigvis er du så stærk, at du kan mærke, at det ikke er godt for dig og derfor beder om hjælp. 

Har du mon talt med nogen om det, din ekskæreste gør? Det vil være rigtig godt, hvis du har mod på at tale med en lærer på skolen. Læreren kan hjælpe og få din ekskæreste til at stoppe med at snakke sådan om dig. Det vil også være en god idé, hvis du kan tale med din lærer om den måde, du ser klassen på: at det er som om, din ekskæreste bestemmer, hvem der er populær og hvem, der ikke er. Måske kan læreren hjælpe med at skabe en anden trivsel i klassen – uden at sige noget om, at det er dig, der har snakket med ham/hende.

Det kan også være, at en veninde fra klassen kan hjælpe dig med at tale med en lærer? Sommetider er det lidt lettere at åbne op, hvis man har nogen med sig. Tror du, det ville hjælpe dig?

Det er også en god ide, hvis du taler med dine forældre. Det kan nemlig godt være lidt svært at komme af med sådanne tanker og følelser om udseende, vægt og hvem man er. Man kan godt have brug for andres hjælp til at se lidt anderledes på sig selv igen. Dine forældre vil kunne trøste og støtte dig. Og også tale med din lærer om din og klassens trivsel. 

Til sidst vil jeg spørge, om du selv kunne have mod på at snakke med din ekskæreste? Hvis du fortalte ham, at du bliver rigtig ked af det, når han behandler dig sådan, hvordan tror du så, han vil reagere? Hvis du ikke tror, han ville lytte på dig, nytter det måske ikke noget at bruge tid på det. Men hvis du tror, at han godt vil høre på dig, , kunne det måske være et forsøg værd? 

Under alle omstændigheder vil det være en rigtig god idé at tale med en voksen, så du ikke skal gå med alle dine tanker alene. Det er rart at dele sine tanker med nogen, som kan støtte og forstå en.

Du er også velkommen til at ringe eller skrive til os igen.

De kærligste tanker og hilsner
BørneTelefonen

 

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat