Jeg er ikke okay!
Kære BB
Jeg er er her for nylig skiftet skole, på grund af ensomhed og fordi jeg skulle rykke en klasse op. På den gamle skole havde jeg den her meget underlige følelse, det var som om at verden bare var imod mig. I min gamle klasse forsvandt pigerne som fluer, vi startede med at være 11, og da jeg skiftede var vi fem.
Men pointen er at jeg havde det rigtig skidt på den skole jeg var anerledes end de andre. Jeg havde ikke den `rigtige` kombination af hårfarve/øjenfarve. Jeg kunne heler ikke lide de rigtige film og tv-serier…
Og kort sagt de fik mig til at føle mig som en , og jeg tror ikke at jeg kan slippe den tanke om at ingen vil kunne lide mig som jeg er. Det kan jeg takke mine gamle klassekammerater for…
Jeg har nu gået i den nye klasse i lidt over en måned nu, hvor jeg ikke har haft den følelse. Men nu er det som om det hele bare kommer lige tilbage til mig… Min mor er blevet glad for at jeg er kommet ind i en god klasse ,og at jeg har det godt. For jeg er nemlig kommet ind i en virkelig god klasse, og derfor har jeg ingen idé om hvad det er der sker med mig. Jeg var så glad og nu… Ja nu har jeg det som om at nogle har trampet godt og rundigt på mig.
jeg prøver bare at finde ud a hvad der sker, jeg har det som om at jeg ikke er noget værd. Jeg er ikke okay! jeg vil bare gøre mine forældre stolte og vise at de andre piger tog fejl, men jeg tror at de piger har efterladt nogle ar, dybt inde i mig…
Kan det bare være stress?
Da jeg var 6 år gammel, blev mine forældre skilt, og siden har jeg kæmpet med en far der fik mig til at vokse op for hurtigt, som begyndte at vælge mig og min søster fra. Hun kan selvfølgelig ikke huske det, og han gør det stadig men jeg har altid fundet på en undskyldning at fortælle hende. Hun behøver ikke at gå igennem det samme som jeg gjorde… Han har alligevel altid behandlet mig anderedes end hende. Han tænker på at hun skal have den sjove og gode barndom, hvor med mig var han lidt ligeglad, han har aldrig gjort andet end at sætte mig i dårligt lys (F.eks. lyver han over for mine bedsteforældre og hans venner om informationer jeg har givet ham eller ting han/jeg har sagt) jeg er ved at være godt udkørt…
Jeg har måske ikke haft den bedstebarndom, og jeg ved at der er mange andre børn der har haft det meget værre end mig. Men lige nu aner jeg ikke hvad der sker i it liv, jeg ved ikke om der er noget galt med mig, Jeg ved ingen ting!
Jeg har bare brug for hjælp!
– K.N