Kære pige på 12 år
Du fortæller, at du er usynlig i skolen. Men du skal vide, at jeg tydeligt kan mærke dig i dit brev. Jeg bliver rørt af dit ønske om at blive set. Og din beslutning om at ændre din situation.
Det, at blive set og være en del af et fællesskab og have venner, er noget vi alle har behov for og alligevel kan det være svært ind imellem. Vi får så mange breve fra børn og unge, som oplever, at de er ensomme. Og det er også de populære børn, som bag smilet og smarte bemærkninger, føler sig ensomme. Nogen oplever også, at de skal være en anden, for at de kan være med i gruppen.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor mon du ikke bliver set. Og hvorfor dine venner holder sig meget for sig selv. Mon der er en kultur i din klasse, hvor man er bange for at åbne sig op for andre? Mon det kan være, at der er flere, der har det ligesom dig? At de ikke oplever at blive set og føler sig ensom, selv om de har venner? Ja måske nogle af de skøre eller de populære også gerne vil lære nogle af de usynlige at kende men ikke kan finde modet?
Når jeg læser dit brev forstår jeg det sådan, at du har venner i klassen. Men at de holder sig for sig selv. Mon det er rigtigt forstået? Kunne du prøve at tale med dem om, hvordan du har det. Og spørge om de også kender til at have det sådan? Måske I kunne aftale at være noget mere sammen?
Er der mon nogen voksne, der ved, hvordan du har det i skolen og derhjemme? Fx din lærer?
Du skal vide, at du har ret til at trives i skolen og hjemme. Og at det er de voksnes ansvar, at du har det godt. Man kan nogle gange bliver overrasket over, hvor lidt der skal til, for at det kan ændre en masse. Og derfor kunne snakken med din lærer være vigtig- også fordi, du lige nu ikke har det så godt derhjemme.
Når man har meget ansvar hjemme, så kan ens overskud til at være social og række ud, godt blive mindre. Måske føler man ikke, at man har ro til at få nye venskaber? Derfor er det også vigtigt, at du får talt med de voksne om, at du har mere ansvar, end du kan klare. Vil du kunne tale med din far om det? Eller måske også din lærer? Eller måske din venindes mor eller far?
Vi har på BørneTelefonen skrevet nogle råd til børn og unge, der oplever ensomhed. Du kan læse dem her. Det kan måske give dig flere helt konkret råd, som du kan bruge.
Hvis mine råd ikke giver dig det, som du har brug for, så er du er også velkommen til at ringe til os på 116 111 eller skrive på chat. Så kan vi tale om, hvad du allerede har prøvet. Og sammen finde andre muligheder. Samtidig kan du også fortælle noget mere om det svære du oplever derhjemme, og hvad det gør ved dig. Så vi kan hjælpe dig med at få det godt derhjemme.
Det er så stærkt, at du er bevidst om, at du vil ses. Og stærkt, at du står ved, at du er klog.
Det er også så godt, at du står ved, at du føler dig ensom, og har et behov for at snakke og være sammen med mennesker.
Det er tydeligt, at du gerne vil finde en vej ud af den situation, som du står i. Og derfor tænker jeg, at du allerede er godt på vej. Til at blive set for den, du er. For som sagt så har jeg set dig. Og det fortælle mig at du har evnen til at blive tydelig overfor andre.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen.
