Kære Pige
Mange tak for dit brev. Det kan godt føles som en svær balancegang at kunne lide at være for sig selv, samtidig med at man gerne vil have venner. Derfor kan jeg også godt forstå, at du føler dig bange for, hvordan de andre kommer til at opfatte dig. Jeg håber, at mit svar kan guide dig.
Først har jeg lyst til at fortælle dig, at der slet ikke er noget forkert ved, at du godt kan lide at være alene. Nogle gange kan det også handle om, hvordan man aller bedst samler energi. Der er nogen, der samler energi, når de er sammen med andre. De har lyst til at være meget sammen med andre. Og så er der nogen mennesker, som samler energi, når de er alene. Måske kan du genkende den følelse? Der er ikke nogen af disse to måder der er mest normal eller mest rigtig.
Jeg har også sådan lyst til at fortælle dig, at jeg synes, det er rigtig flot, at du sætter ord på, hvad du godt kan lide. Det er faktisk ikke helt nemt at sætte ord på, hvad der fungerer bedst for én. Men det kan du, og det er en rigtig god styrke, du har.
Du skriver, at du er bange for ikke at passe ind på gymnasiet, og hvordan de andre opfatter dig. Måske kan det hjælpe dig, hvis du ser på gymnasiet som et nyt kapitel. Når du starter i gymnasiet møder du en masse nye mennesker. De ved ikke hvilken rolle, du har haft i folkeskolen. Det giver dig mulighed for at starte på en frisk.
Hvis du har lyst, kan du være lidt åben overfor dem du møder i gymnasiet. Du kan for eksempel fortælle, at du rigtig gerne vil have venner, men at du også godt kan lide at være alene. Så får de mulighed for at forstå, hvordan du har det.
Jeg har snakket med flere, som også har brug for at være alene til tider. Flere af dem har fundet nogle måder til hvordan, de kan holde ud at være sammen med andre. Der er for eksempel nogen, som går på toilettet og tager en pause. Det behøver ikke være fordi, de skal tisse. Men hvis de siger, at de går på toilettet, så er der ikke nogen, der spørger, hvad de skal. Så kan de holde pause i fred, så de igen kan blive klar til at være sociale. Måske kunne det også være noget for dig? Det kunne måske gøre det nemmere for dig at deltage i det sociale i gymnasiet?
Du skriver, at du har social angst. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får snakket med nogle voksne om det. Det er især en god ide at snakke med dine forældre om det. Du skriver, at du altid spiller stærk. Måske ved dine forældre slet ikke, hvordan du har det? Jeg synes, de lyder som nogle omsorgsfulde forældre fordi, de hjælper din lillesøster. Mon ikke de også gerne vil hjælpe dig, hvis du fortæller dem, hvordan du har det? Hvis det er svært for dig at fortælle, kan du vise dem dit brev. Det kan nogle gange gøre det lidt nemmere.
Måske vil det være rart for dig at snakke en psykolog omkring angst. En psykolog ved en masse om angst og kan hjælpe dig med det. Du kan også snakke med psykologen om de tanker, du har om gymnasiet. Dine forældre kan hjælpe dig med at få fat i en psykolog, og/eller du kan tage en snak med din læge, som kan henvise dig til en.
Du kan også ringe, skrive eller SMS’e til Psykiatrifonden. De ved en masse om, hvordan det er at have angst. Du kan læse mere om dem, og hvordan du får kontakt til dem ved at trykke HER.
Jeg håber, at mit svar kan give dig den guidning, som du havde brug for. Jeg synes, at du lyder som en stærk pige. Det er fordi, du er opmærksom på, hvordan du har det. Du står ved den måde du har det på. Og så beder du også om hjælp. Det kræver styrke at stå ved sig selv og samtidig bede om hjælp. Jeg håber, at du har mod på at følge nogle af mine råd, så du ikke behøver at være bange for, hvordan det skal gå i gymnasiet.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
