Kære dreng på 13 år
Jeg ved, det kan være rigtig svært at skifte skole.
Hvor er det ærgerligt, at du ikke har det godt i klassen. Som helt ny i en klassen kan det være svært at komme ind i en vennegruppe, fordi alle har kendt hinanden så længe. Jeg vil give dig nogle idéer til, hvad du kan gøre.
Det er en rigtig god idé at snakke med din mor om, hvordan du har det. Så kan I sammen se, om der er noget I kan gøre, for at du får det bedre i klassen. En anden god idé kan være at I fortæller det til din nye klasselærer. Lærerne i klassen har ansvaret for at alle børnene har det godt. Det kan også være, at du synes, det er bedre, at din mor taler med klasselæren om det?
Det er også vigtigt, at din mor og klasselærer ved, at bliver holdt udenfor - så det også kan tale om det og hvad der skal gøres, så alle i klassen har det godt.
Er der nogen der er bedre til ikke at holde dig ude eller nogen du taler lidt med? Så kunne det nemlig være en idé at gå til dem, som er lidt bedre til at tage i mod dig. Prøv at gå hen til dem i frikvartererne, og hvis I selv kan bestemme pladser, så sæt dig ved siden af dem. Det kan også være en idé, at du skriver til den, du synes bedst om, om at være sammen efter skole og lave noget hyggeligt.
Måske kan du også få lov til at invitere flere eller alle drengene hjem til dig, så I får mulighed for at kan lære hinandnen bedre at kende?
Jeg håber du vil bruge mine råd og jeg ønsker dig al held og lykke.
Venlig hilsen BørneTelefonen