Brev

Jeg er alene

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 11 år.

Det lyder som om, at det spil som drengene spiller, har fået lov at styre lidt for meget i din klasse. Det synes jeg ikke er ok, og det tror jeg, de voksne er nødt til at hjælpe jer med at få ændret på. For det skal selvfølgelig være helt i orden at sige nej tak til at være med til et spil - uden at man så skal holdes udenfor!

Der er også nogen, der har løjet om dig, og det kan jeg godt forstå, hvis du er rigtig træt af. Når der kommer den slags rygter, så er det vigtigt, at det bliver stoppet hurtigt. Og det skal de voksne også hjælpe med.

Er det noget du har snakket med din lærer om? Det kan også være du kan fortælle det til dine forældre. Det kan måske være lidt svært at sige det til at starte med, men det er vigtigt, at de får det at vide. Både så de kan hjælpe med at få stoppet det, der foregår lige nu, og så de kan støtte dig i at komme tilbage i fællesskabet.

Dine forældre kan f.eks. hjælpe med at lave ”en sjov dag med vennerne”, hvor i planlægger lidt forskellige sjove ting og måske finder på noget lækkert at spise, så du på den måde er sammen med vennerne på en anden måde end i skolen. Du skriver, at du er blevet venner med to af drengene, men at du er lidt usikker på, hvor du har dem. Måske kunne det være dem, I startede med at invitere?

Og så synes jeg som sagt, du skal fortælle til en lærer, at de andre behandler dig sådan her. Eller bare vise dit brev til en af lærerne. Kan du det? 

Nogle gange tænker man, at det burde lærerne da have opdaget, men det er ikke altid, at de ved, hvad der foregår. Især ikke hvis det er på telefoner osv. Men når de så får at vide, at en elev bliver holdt ude, så har de faktisk pligt til at stoppe det. Det står i loven. For alle børn har ret til at have det godt i skolen. Og rigtig tit kan lærerne faktisk hjælpe ret hurtigt, så snart de forstår, at de er nødt til at gøre noget for at ændre tingene.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat