Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er alene🥺

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Tak for dit brev og undskyld den lidt lange svartid. Når man – som du var for lidt over en uge siden – var rigtig trist, kan det føles rigtig længe at gå og vente på et svar.

Der kan selvfølgelig være sket meget siden du skrev dit brev. Måske har du fået snakket med dine to bff? Måske har du allerede snakket det igennem med dine forældre? Eller måske er der sket noget helt andet?

Jeg synes at du i dit brev har været god til at fortælle, hvordan du har det og hvad der sket mellem dig og dine bff. Og jeg kan godt forstå, at følelsen af pludselig at være alene ramte dig. Jeg vil i mit svar til dig forsøge at give nogle idéer, du måske kan overveje.

Først får jeg brug for at sige til dig, at alle kan komme til at sige noget dumt. Hvis man fx er sur eller ked af det, kan man også komme til at sige noget, der måske ikke var ment så hårdt som det blev sagt. Måske er det sådan noget, der er sket mellem dig og dine bff?

Når jeg læser dit brev, kan jeg se, at du vil gøre rigtig meget for at det skal blive godt igen. Du har taget skylden for alle gangene. Du har forsøgt at finde ud af, hvorfor de ikke vil tale med dig.

Jeg lægger også mærke til, at en af dine veninder skriver til dig, at hun har mange ting at tænke på lige i øjeblikket. Derfor tænker jeg, at det måske godt kan være, at det kun er i en periode, hvor I har det sådan med hinanden. Måske bliver det hele bedre, når din veninde også får det bedre?

I perioder har man måske mere brug for at være sammen med nogen end nogen andre. Og så i andre perioder har man måske igen lyst til at være sammen. Det kan være, at man har brug for en lille pause. Nogle gange handler det hele om en misforståelse.

Som bff holder man rigtig meget af hinanden – og derfor kan man måske lettere komme til at såre hinanden. Jeg tænker at det måske er noget af det, der er sket mellem dig og dine veninder?

Du skriver, at din lærer vil kontakte dine forældre. Derfor vil jeg foreslå dig selv at snakke med dine forældre – hvis du ikke allerede har gjort det. For så kan dine forældre nemlig få din version af hvad der er sket. Og du kan få fortalt dine forældre, at det har gjort dig trist. Samtidig kan du fortælle til dine forældre, at du rigtig gerne vil gøre det hele godt igen i forhold til dine veninder – så I igen kan nyde hinandens selskab.

Måske har dine forældre nogle idéer til, hvordan du kan få snakket med dine veninder om det, der er sket? Måske kan dine forældre hjælpe med at lave en hyggelig og sjov aften, hvor I 3 kan mødes og få mulighed for at snakke det igennem, samtidig med at I kan lave noget sjovt sammen.

Jeg håber, du har kunnet bruge nogle af mine idéer. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med at få snakket med dine veninder og blive gode venner med dem igen. Og jeg håber også, at dine forældre og dig kan få en snak med hinanden.

Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat