Jeg er aldrig god nok til de andre.

Kære pige på 14 år

Mange tak for dit brev. Jeg kan nemt forstå, hvad du mener. Det er en rigtig ubehagelig følelse at gå rundt med. Og det har du brug for hjælp til at takle.
Til at starte med, tror jeg, det kunne være godt for dig at dele det med nogen, som kan hjælpe dig.

Måske kunne du tale med dine forældre om din generthed og følelsen af at blive overset i din familie, for måske ved de ikke, du føler sådan?
Nogle gange kan det være rigtig svært at se, hvad andre føler, hvis de ikke siger noget. Men hvis de ved det, kan de bedre hjælpe dig.
De kan også hjælpe dig i skolen ved at tale med din klasselærer om det. For du skal selvfølgelig ikke gå og føle dig overset i skolen heller.

Hvis du synes, at det er svært at få taget hul på sådan en snak, kunne du skrive dine tanker ned, eller du kunne vise dem det brev, du har skrevet herind, så de får tydeligt indblik i, hvordan du har det. Det kan ofte være nemmere at få sagt tingene sådan helt rigtigt, hvis man skriver det ned først, hvis du forstår, hvad jeg mener?

Du skriver, at du ikke bryder dig om at være sammen med andre og hellere vil ligge i din seng og sove. Det meget normalt, at teenagere er vildt trætte og ikke orker særlig meget, og så kan det nogle gange blive et mønster; altså noget man vælger at gøre, når man bliver ked af det eller ikke lige ved, hvordan man skal gribe en situation an.
På den måde kan det så blive en måde at flygte på… Kan du mon genkende noget af det?

Selv om du siger, at du har det bedst med at være alene, så kan jeg høre på dig, at du godt kunne tænke dig, at de andre ligesom tog dig lidt mere med i fællesskabet - at du blev inviteret lidt mere ind. Og det forstår jeg virkelig godt - vi har allesammen brug for at være en del af fællesskabet. Det kan godt være, vi ikke alle har brug for at have mange venner, for der er også nogle, der har det bedst med at have få, nære venskaber - men uanset hvad så er det bare vigtigt, at man har det godt i klassen og føler sig set.

Jeg tror, det kunne være godt, hvis din klasselærer fik at vide, at du har det sådan her for tiden. Både at du godt kunne tænke dig at være mere sammen med de andre, og at du har det lidt svært med at tage første skridt, fordi du er bange for at blive såret igen. Det kan nemlig godt være en god ide, hvis lærerne er opmærksomme på, at nogen i klassen har det sådan, for så kan de gøre forskellige ting, der kan hjælpe lidt på vej. F.eks. kan de lave grupper på en ny måde, sørge for at lave makkerskaber om opgaver osv. På den måde kan du på en naturlig måde komme lidt på banen og få vist nogle sider af dig selv, som ellers kan være svære at byde ind med.

Det kan også være, du kan tale med skolens AKT-lærer, for det handler i høj grad om din generelle trivsel, som, ifølge det du skriver, ikke er optimal lige nu.
Hvis du starter med at tale med dine forældre, så kan de tage kontakt til skolens AKT-lærer eller din klasselærer, hvis det er rarere end at gøre det selv?

Hvis du har brug for at tale med nogen, inden du taler med dine forældre, kan du altid kontakte os på 116111 og få en snak på telefon, sms eller chat. Det er gratis, og du er anonym.

Stort held og lykke med det.

Mange kærlige hilsener og et stort kram herfra.