Kære dreng på 14 år
Jeg er ked af at læse, at du føler dig udenfor. Sådan skal du bestemt ikke have det!
Som du måske har oplevet, så er der mange, der ikke rigtig ved så meget om kræft. Det kan gøre det lidt svært at tale om. Nogen er måske bange for at “sige noget forkert”, som måske vil gøre dig ked af det.
Det er rigtig ærgerligt, for når man oplever noget svært, fx at få stillet en kræftdiagnose, så har vi endnu mere brug for at kunne tale om det, så vi ikke føler os alene.
Derfor tænker jeg, at du og dine forældre måske kan tage kontakt til din lærer og fortælle, hvordan du har det. Det er nemlig vigtigt, at din lærer ved det, så han/hun kan hjælpe dig og dine klassekammerater med at få talt sammen. Det kan være en lidt svær samtale, så derfor er det vigtigt, at der er nogen voksne, der hjælper dig.
Måske har dine kammerater brug for at vide lidt mere om sygdommen. De har måske brug for at stille dig nogle spørgsmål. På den måde vil de også opdage, at du selvfølgelig stadig er dig og gerne vil være med til fodbold og alt det andet, der foregår. Mon det kunne være en ide?
Hvis det er lidt svært, kan du måske overveje at vise dine forældre eller din lærer dit brev og mit svar.
Du kender nok allerede “Kræftens Bekæmpelse”? Hvis ikke, så vil jeg anbefale dig deres hjemmeside, hvor der både er noget for dig, der har/eller er ramt af kræft, men der er også meget info og gode tips til pårørende (både forældre, lærere og kammrater). Du kan se mere her, hvis du er nysgerrig.
Har du brug for det, må du endelig ringe igen til BørneTelefonen på 116111. Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig, så du igen bliver en del af fællesskabet.
De allerbedste hilsner
BørneTelefonen
