Kære dig
Tak for brevet. Det lyder ikke til, at det er nemt at være dig lige nu. Derfor er det også så godt, at du skriver til BørneTelefonen.
Du skriver, at dine venner ikke gider at være dine 4lifers mere. Når du skriver sådan, så forstår jeg det som om, at dine venner siger, at de ikke vil være en del af dit liv for evigt.
Jeg kan godt forstå, at det gør dig rigtig ked af det. Alle børn, og faktisk også voksne, har brug for venner, som er søde, og som man snakker godt med. Derfor er det også en helt normalt følelse at blive ked af det, når nogle siger at de ikke vil være venner.
Dine venner fortæller dig, at du skal vælge mellem dem. Men det har du ikke lyst til. Det får mig til at tænke, at du selv er en rigtig god ven. Der er ingen, der synes det er rart at blive valgt fra.
Jeg synes også det viser, at du slet ikke hader alt og alle, som du ellers skriver, at du gør. Derimod viser det, at du tænker på andres følelser og ikke vil gøre nogle kede af det. Det er rigtig sejt og modigt, at du tør sige dem imod og ikke vælge mellem dine venner.
Når du skriver, at der ikke er nogle der vil tale med dig i skolen, så kan jeg sagtens forestille mig, at det er en rigtig træls følelse. Nogen gange kan man opleve, at man føler sig helt alene, og at man ikke har nogen at snakke med.
Alligevel er der måske nogle, der faktisk gerne vil snakke. Og måske er der nogle, der har det på samme måde som dig. Hvis du har mod på det, så kan du prøve at sætte dig ved siden af en i klassen – en du måske har snakket lidt med før eller en, som du ikke kender så godt.
Så kan du spørge: “Hvad skal du efter skole” eller “Hvad har du lavet i weekenden”. Jeg kan sagtens forstå, at det kan være svært, når du ikke føler, at der ikke er nogle der vil tale med dig. Men jeg håber alligevel, at du har mod på det. Hvis man spørger nysgerrigt ind til andre, så kan det nemlig godt være, at de vil tale med en.
Jeg synes også det er rigtig vigtigt, at du snakker med en voksen om, hvordan du har det. Du har brug for at få det bedre. Det kan være svært at gå med mange tanker og følelser selv, og derfor kan det være en rigtig stor hjælp at snakke med nogle om det.
Det skal være en, som du godt kan lide og som du føler dig tryg ved. Måske kan du fortælle dine forældre om det? Det kan også være, at du kan fortælle din lærer på skolen om det?
Hvis du har mod på at tale med dine forældre eller en lærer om det, så kan det være en god ide at aftale et tidspunkt, hvor I kan tale om det. Måske kan du spørge dine forældre om de har tid en aften eller en weekend.
Eller måske kan du spørge din lærer, om hun/han har tid efter timen. Hvis du synes det kan hjælpe, så kan du måske skrive en seddel til dine forældre eller din lærer, hvor du skriver hvad du gerne vil snakke om.
Du kan skrive: “Der er ingen der vil tale med mig i skolen, og det gør mig ked af det”. Du kan også vise dem dit brev, som du har sendt til BørneTelefonen. Dine forældre kan snakke med dig og måske I kan aftale, hvad I sammen kan gøre, så du får det bedre. Din lærer kender måske en anden i din klasse, som du kunne blive venner med.
Du skal vide, at det er helt normalt at have mange følelser – at føle at man hader, at føle at man er ked af det og at føle, at man er helt alene. Det er også helt normalt at blive i tvivl om, hvem man er.
Alle børn og voksne føler og følelser er noget, der måske kommer og går. Derfor kan dine følelser omkring had, og at du føler dig alene også gå over igen. Der er ikke noget galt i at have de følelser. Det er helt normalt. Det må bare ikke fylde for meget og derfor er det så vigtigt, at du snakker med nogle om det.
Jeg håber meget, at mit svar kan hjælpe dig. Du er altid meget velkommen til at skrive igen eller ringe på tlf. 116111.
Varme hilsner fra BørneTelefonen
