Kære Frederik
Tak for dit meget ærlige brev. Jeg synes, du beskriver så fint, hvordan du har det, og jeg vil rigtig gerne skrive til dig, hvilke tanker jeg får, når jeg læser dit brev…
Jeg kan godt forstå, hvis du synes, det kan være svært at være sammen med andre mennesker, når du føler dig så træt og stresset. Jeg synes, det er rigtig flot, at du tør at tage ansvar, og at du har skrevet hertil, for jeg kan godt forstå dine tanker omkring din kommende tid på HTX.
Noget af det første jeg kommer til at tænke på er, om der mon er nogen, der ved, at du har det sådan..? Måske ved dine forældre, at du bliver hjemme fra skole..? Eller også skriver dine kammerater SMS’er og spørger, hvor du bliver af, når du ikke dukker op om morgenen?
Det her er blot en tanke, men jeg forestiller mig, at det kan være hårdt for dig at skulle komme tilbage og skulle finde på noget at sige til de andre, hvis de spørger til, hvorfor du ikke har været i skole. Er det mon rigtigt eller får du lov at gå for dig selv?
Jeg tænker, at det er helt normalt at trække sig og isolere sig, når man har det skidt… Men jeg må også indrømme, at jeg bliver bekymret, når du fortæller om dine mange pjækkedage.
Gad vide, hvordan du har det med dine forældre? Føler du, at det du ville kunne snakke lidt med dem? Jeg tænker, at det måske ville være rart for dig at få fortalt, hvor ’mørke’ nogle dage kan være for dig. Hvordan tror du, det ville være at skulle sige det? Måske kan de også hjælpe dig med at få mere søvn om natten, så du bliver mere udhvilet og kan klare mere i løbet af dagen? For jeg tror noget af det du beskriver kan handle om at du mangler søvn,og derfor har svært ved at overskue de ting du skal om dagen. Hvad tænker du om det, vil det hjælpe dig at få mere søvn og ro om natten? Måske har Rune det lidt på samme måde, når I spiller med hinanden om natten. Så I to kunne måske også lave aftaler om, at I ikke spiller til senere end 23 i hverdagene, så der er energi og kræfter til også at være social med andre om dagen og får ordnet skolelektierne. Det tror jeg I begge ku' have glæde af, hvad tænker du om at foreslå Rune det?
Det kan også være, du hellere vil tale med din lærer om det. Har du en god klasselærer? Det er sådan, at man ikke behøver at fortælle alt i detaljer – slet ikke første gang man skal fortælle om det – men måske ville det være en mulighed for dig at sige det til din lærer, så han/hun kan hjælpe dig med at få en tid hos skolens psykolog eller få hjælp et andet sted? Hvordan ville du mon have det med det?
Der er også nogle, der kan finde en tryghed i at snakke med én som de ikke kender så godt, men som vil kunne hjælpe til at få det sagt det til ens forældre f.eks. Hvordan tror du, det ville være for dig at få hjælp fra sundhedsplejersken på din skole?
Du skriver, at du har det bedst med at være dig selv, og at du føler dig bedst bag skærmen, men jeg tænker, at du måske skriver her til BørneBrevkassen, fordi du savner at have overskud til de venner, du har i skolen? Har jeg mon forstået det rigtigt?
Jeg synes, det er dejligt, at du føler dig så godt tilpas og kan lade de negative tanker holde pause, når du sidder og spiller – og det må være rart at have Rune at snakke med. Ved han mon, at du har det svært eller snakker I bare mest om spillet? Måske kunne det være en rar og lidt uforpligtende måde at få snakket tingene lidt igennem med ham, når nu I ikke ses rigtigt..?
Jeg vil fortælle dig om muligheden for at ringe eller SMS’e til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til UngeChatten, hvis du har brug for at snakke mere om det anonymt. Og måske kan rådgiverne der komme med andre forslag, end dem jeg har skrevet til dig. Og måske kan I i fællesskab finde frem til den helt rigtige voksne at snakke med, så du kan finde hjælp til at få det bedre.
Jeg håber, du på den eller anden måde kan finde hjælp i mit svar.
Mange hilsner BørneBrevkassen
