Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ingen venner OVERHOVEDET

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak, for dit brev. Det er rigtig godt, at du har skrevet hertil og beder om hjælp. Det er nemlig vigtigt, du får hjælp, når du har det sådan.

Det lyder rigtig ærgerligt, at du føler du ikke har nogle venner. Det er ikke en rar følelse at med selv.

Jeg tænker på, om din lærer mon ved, at du føler dig uden for? Jeg vil foreslå, at du tale med din lærer om, hvordan du har det i klassen og derhjemme. Din lærer skal hjælpe dig, så du føler dig bedre tilpas i klassen og så du føler dig, som en del af fællesskabet.

Din lærer kan også være god, at tale med om hvordan du har det derhjemme. Din lærer skal nemlig hjælpe dig, hvis du ikke har det godt i skolen eller hjemme hos dine forældre.

Du skriver, at du er begyndt at se meget Harry Potter, og jeg kan godt forstå, at du får lyst til at holde dig for dig selv. Men måske er det en god idé, at prøve at opsøge nogle klassekammerater eller andre. Måske er der andre, der er lyst til at se Harry Potter med dig. Måske nogen fra din klasse eller andre, som også er vilde med Harry Potter?

Jeg tænker, at det kan være, du kan starte til en fritidsaktivitet. Der kan du måske møde nogle nye venner, som du deler interesser med. Nogle biblioteker har fx læseklubber for unge, hvor der kunne være andre der er vilde med fantasy bøger. Måske kan du møde nogle nye venner på den måde?

Det kan også være at du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111. Når du ringer, kan vi nogle gange bedre komme med præcise forslag til, hvad du kan gøre.

Jeg håber, at du får snakket med din lærer, så din lærer kan hjælpe dig med at få de godt i klassen og derhjemme.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat