Brev

Ingen venner

Hej, jeg skriver fordi at jeg ikke har nogle venner, jeg er lige blevet 17(mere at leve op til)

Jeg har sindsygt svært ved at få venner. Jeg har gået til forskellige arktiviteter i fritiden og gjort en masse. For nylig var jeg til brobygning og prøvede at lave nogle venskaber, jeg fik nogles nummer men der kommer tit noget i vejen for dem så vi ikke kan ses.

Jeg kan godt lide at møde nye mennesker og det er der jeg føler mig mest som mig selv. Det er bare surt det ikke holder. Jeg vil rigtig gerne men det er som om jeg er fanget i dårlig karma.

Jeg har i lang tid haft det svært i skolen og har ikke passet ind. Jeg har gået på 4 skoler og er nu på min femte i 10 klasse. Fra 2 – 7 klasse var jeg nok tredje hjul men jeg brokkede mig ikke. Næsten alle havde en bedste ven i klassen undtagen mig og det har jeg prøvet så mange gange. Mine venner i skolen droppede mig så lidt efter da vi sammen flyttede skole og glemte mig uden at sige noget og vi gik i samme klasse. Jeg blev også mobbet af min bedste ven fra børnehaven på skolen.

Det er måske ikke lige frem traumatiserende at opleve men efter det så er det svært for mig at starte på en frisk på en ny skole.
I min nuværende klasse så føler jeg mig konstant akavet og gider ikke være der. De andre har prøvet at være imødekommende, det gik også godt de første uger men nu er jeg så konstant nervøs og anstrengt. For alle har en bedste ven (næsten) og dem der har trives bedst.
Jeg har det bare lidt sådan at hvorfor skulle andre end min famillie kunne holde af mig.
Jeg ved ikke hvad jeg gør i skolen når jeg ikke kan lide at være sammen med de andre. Jeg har tænkt på om jeg måske har lidt Socialangst.
Mine forældre vil helst ikke have at jeg skal gå mere til Psykolog.
Jeg har snakket med min klasselærer.

Jeg vil gerne være en del af klassen men derovre mister jeg min personlighed og ved ikke hvad jeg skal sige.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17

Det kan jeg godt forstå føles irriterende – for du gør jo så meget for at få en ‘bedste ven,  så du ikke altid er ‘tredje hjul’. Men endnu er det ikke lykkedes for dig at få en ven, du kan kalde din ‘bedste ven’.

Selvom man kan have venner på mange forskellige måder, har mange behov for en ‘bedste ven’, man kan sige alt til. De fleste har behov for også at kunne fortælle ‘private ting’ og afsløre sig selv til et andet menneske. En person,  der virkeligt forstår og kan rumme det, man fortæller. Jeg kan forstå på dit brev, at du netop savner denne følelse af fortrolighed.

Nu er jeg ikke psykolog. Men ud fra hvad jeg ved, så tænker jeg ikke, at du lider af socialangst! Du skriver, at du føler dig anstrengt og en smule akavet. Det kan man nemt komme til, især hvis man føler sig lidt anderledes end de andre, der jo har en ‘bedsteven’.

Men det, at du savner en rigtig god ven, er jo ikke et ‘bevis’ for, at du aldrig vil finde en ‘bedsteven’. Jeg tænker, at du har de bedste forudsætninger for med tiden at finde en rigtig god og tæt ven. Det kræver mange initiativer og energi at få et tæt forhold til nogen. Det kræver tid.

Jeg tænker, at du gør alt det rigtige: Du er aktiv og virker ikke bange for at tale med andre mennesker! Du gør mange forskellige ting. Jeg tror, at de mange skoleskift kan betyde, at du har haft det en smule sværere end andre med at danne venskaber. For du bliver hele tiden smidt ind i nye klasser.

Du skriver, at du næsten mister din personlighed – måske tænker du måske næsten for meget på, hvad de andre tænker om dig? Måske fylder dit ønske om at komme tæt på nogen så meget – at du næsten selv bliver helt usynlig og mister din personlighed. Og netop det gør det måske netop endnu sværere at binde sig tæt til en person….men jeg ved det jo ikke, det er bare et gæt.

Men der er ikke noget ved dig, der gør, at du ikke egner dig til at have en ‘bedsteven’.  Måske har du lyst til at tale mere med os om det? Måske kan vi sammen få flere ideer? Du kan ringe til os på tlf 116 111. Du kan også prøve at gå i brevkassen og læse breve og svar om ensomhed. Det kan måske blive interessant for dig at se, hvad andre unge skriver.

Kærlig hilsen Brevkassen.

 

 

 

 

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ensomhed Andre der hjælper

Anonym rådgivning i din kommune

Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Du kan både ringe og skrive til Headspace, og de har også afdelinger i hele landet, hvor du kan komme ind og tale med en rådgiver.

Læs mere

Studenterrådgivningen

Gratis rådgivning til studerende på de videregående uddannelser, der oplever psykiske eller sociale problemer. F.eks. stress, eksamensangst, depression, ensomhed mm.

Læs mere
Chat
Chat