Kære pige på 11 år,
Det er ikke rart at føle sig alene på den måde, hvor det er som om, ingen forstår én – og hvor man ikke synes, at ens familie ikke er særlig god at være i.
Du er ikke alene om at have det sådan. Der er mange, der oplever, at de i en periode føler sig meget alene. Man kan føle, at man selv er på en helt anden planet end alle andre mennesker.
Man kan f.eks. have det sådan, at de ting, ens veninder interesserer sig for, virker helt ligegyldige. Eller som du skriver: At ens veninder er meget dramatiske, og man kan have svært ved at forstå, hvorfor nogle bestemte ting betyder så meget for dem.
Det er helt almindeligt at have det sådan. Nogle gange kan det være fordi, man ikke lige er det samme sted som ens veninder. Måske interesserer de sig for noget, man selv er færdig med at interessere sig for. Eller måske er de begyndt at gå op i nogle ting, man slet ikke selv synes, er spændende. Sådan kan man godt have det et stykke tid, men lige pludselig begynder ens interesser måske at ligne hinandens igen. Det kan blandt andet have noget at gøre med, at man udvikler sig forskelligt og på forskellige tidspunkter – og det er ikke altid, man er helt på linje med sine veninder.
Det betyder, at dine veninder måske ikke bliver ved med at virke så dramatiske – og måske bliver det heller ikke ved med at føles som om, ingen andre forstår dig.
Men indtil da er det vigtigt, at man føler, man har en anden støtte – det kan f.eks. være en anden veninde, familie eller en lærer. Men det virker som om, du føler, at du ikke har støtte derhjemme lige nu. Er det rigtigt?
Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når din mor så siger, at du ikke er til nogen nytte. Tror du, at du ville kunne tale med hende om, at du faktisk bliver rigtig ked af det, når hun siger sådan, fordi du prøver at gøre dig umage? Måske ville du også kunne sige til hende, at du går rundt og føler dig ret alene i skolen, og at du er virkelig ked af, at du f.eks. ikke kan gå i klub med de andre?
Hvis du kan have den snak med din mor, kan det være, at hun kan hjælpe dig – f.eks. ved at snakke med en lærer på din skole. En lærer kan måske hjælpe med at se på, om der kunne være en mulighed for at få noget støtte til at gå i klub – eller lave nogle aktiviteter, f.eks. i idræt, hvor du får mulighed for at være sammen med nogle af dine veninder.
Det kan også være, at din mor kan hjælpe dig med at lave nogle aftaler med nogle af de andre fra klassen, så i er samme efter skole. Det kan være med nogle af dine veninder – eller måske er der en pige i klassen, du ikke har snakket så meget med, men som du faktisk kunne have det rigtig sjovt med? Mange får nye venskaber gennem hele livet – så måske er der en fra klassen, der kunne blive en ny god veninde? Det betyder ikke, at du skal droppe alle de gamle veninder, men nogle gange kan det være rart med en ny.
Det kan også være, at du kan tale med en lærer. Læreren har nemlig pligt til at sørge for, at du har det godt, når du er i skole. Så hvis du ikke trives, skal læreren hjælpe med at se på, hvad der kan gøre skoledagen bedre for dig.
Det kan godt være en lidt svær samtale at tage, så hvis det er svært at sige alle de ting, du gerne vil tale om, kan du også skrive dem ned, så du hele tiden har et papir at holde dig til – eller du kan skrive noget ned, som du kan læse op. Du kan også vise læreren dit brev og mit svar. Jeg tror, at det ville være en god hjælp for dig. Læreren kan nemlig hjælpe dig med de ting, som sker i skolen.
Hvis du har brug for at tale mere om noget, er du meget velkommen til at SMS’e eller ringe til BørneTelefonen 116111.
Det er vigtigt, at du ikke går rundt med dine tanker og følelser alene – og derfor er det også rigtig godt, du skrev herind. Næste skridt kan være at snakke med din mor, en lærer eller os på 116111.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
