Kære pige på 14 år
Hold da op, en omgang!
Din klasselærer skal naturligvis ikke kigge på dig på en klam måde. Det er klart.
Men måske kigger han bare, fordi han kan se, at du ikke spiser noget, eller fordi han kan mærke, at du tager afstand.
Giver det mening?
Lærere har jo ansvaret for deres elever, så når de kan mærke, at noget er lidt off, uden at de helt kan sætte en finger på, hvad det er, så kan de godt blive ekstra opmærksomme. Og hvis man som du ikke ønsker denne opmærksomhed, så er det lidt en ond cirkel, hvis du forstår.
Du gør noget, der får ham til at lægge mærke til dig. Du vil ikke have hans opmærksomhed. Det kan han mærke. Derfor bliver han endnu mere opmærksom. Giver det mening?
Jeg synes bare, at du skal ignorere ham og spise din mad. Kig på noget andet i stedet for. Så slipper du for at være opmærksom på, om han kigger. Har du prøvet det?
Angående din storebror… har du prøver at tale med ham om det? Kan du det?
Og hvad med dine forældre… har du fortalt dem, hvordan du har det?
Det er vigtigt, når man skal sige noget, der ikke føles særlig rart, at man vælger et tidspunkt, hvor der ikke er dårlig stemning.
Man kommer så nemt til at skrige det ud rummet, når man er frustreret, og så bliver det hele meget værre. I sådan en situation er det nemt at få en følelse af, at ingen forstår én. Og de bliver højst sandsynlig bare korte for hovedet, hvis der opstår en konflikt. Kender du det?
Det er også sandsynligt, at din bror netop spiller hellig, når det handler om jeres skænderier. Hvis han kan få jeres forældre til at tro, at det er dig, den er gal med, så har han vundet. Sådan er det ofte mellem søskende i perioder.
Der skal du passe på, at du ikke lader ham vinde den hver gang, hvis du forstår. Prøv om du kan lade ham være, selvom han er urimelig.
Hvis du ikke svarer igen, så vinder han ikke, og så stopper skænderiet måske, inden det rigtig er startet. Du kan jo bare vælge at vende dig om og gå. Så slipper du i hvert fald for en dum situation, som kan undgås.
Men altså, jeg synes selvfølgelig, at du skal prøve at tale med din familie om tingene. Du skal ikke gå og føle, at du er det sorte får, og at dine forældre aldrig er på din side. Den følelse bliver man så ked af at stå i. Det får én til at føle, at man er helt alene i verden med sine følelser.
Det skal du altså ikke være.
Hvis du har brug for at tale med nogen om de ting, du går og tænker på og føler dig ked af, håber jeg, at du husker, at du meget gerne må ringe til BørneTelefonen på 116 111.
Vi taler med børn og unge om alt. Også om sådan en situation, du står i. Du skal endelig bare ringe. Især hvis du ikke føler, at du har nogen at tale med i dit liv lige nu.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen