Brev

Ingen at snakke med om problemer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Hold da op, en omgang!
Din klasselærer skal naturligvis ikke kigge på dig på en klam måde. Det er klart.
Men måske kigger han bare, fordi han kan se, at du ikke spiser noget, eller fordi han kan mærke, at du tager afstand.
Giver det mening?

Lærere har jo ansvaret for deres elever, så når de kan mærke, at noget er lidt off, uden at de helt kan sætte en finger på, hvad det er, så kan de godt blive ekstra opmærksomme. Og hvis man som du ikke ønsker denne opmærksomhed, så er det lidt en ond cirkel, hvis du forstår.

Du gør noget, der får ham til at lægge mærke til dig. Du vil ikke have hans opmærksomhed. Det kan han mærke. Derfor bliver han endnu mere opmærksom. Giver det mening?

Jeg synes bare, at du skal ignorere ham og spise din mad. Kig på noget andet i stedet for. Så slipper du for at være opmærksom på, om han kigger. Har du prøvet det?

Angående din storebror… har du prøver at tale med ham om det? Kan du det?
Og hvad med dine forældre… har du fortalt dem, hvordan du har det?

Det er vigtigt, når man skal sige noget, der ikke føles særlig rart, at man vælger et tidspunkt, hvor der ikke er dårlig stemning.
Man kommer så nemt til at skrige det ud rummet, når man er frustreret, og så bliver det hele meget værre. I sådan en situation er det nemt at få en følelse af, at ingen forstår én. Og de bliver højst sandsynlig bare korte for hovedet, hvis der opstår en konflikt. Kender du det?

Det er også sandsynligt, at din bror netop spiller hellig, når det handler om jeres skænderier. Hvis han kan få jeres forældre til at tro, at det er dig, den er gal med, så har han vundet. Sådan er det ofte mellem søskende i perioder.
Der skal du passe på, at du ikke lader ham vinde den hver gang, hvis du forstår. Prøv om du kan lade ham være, selvom han er urimelig.
Hvis du ikke svarer igen, så vinder han ikke, og så stopper skænderiet måske, inden det rigtig er startet. Du kan jo bare vælge at vende dig om og gå. Så slipper du i hvert fald for en dum situation, som kan undgås.

Men altså, jeg synes selvfølgelig, at du skal prøve at tale med din familie om tingene. Du skal ikke gå og føle, at du er det sorte får, og at dine forældre aldrig er på din side. Den følelse bliver man så ked af at stå i. Det får én til at føle, at man er helt alene i verden med sine følelser.
Det skal du altså ikke være.

Hvis du har brug for at tale med nogen om de ting, du går og tænker på og føler dig ked af, håber jeg, at du husker, at du meget gerne må ringe til BørneTelefonen på 116 111.
Vi taler med børn og unge om alt. Også om sådan en situation, du står i. Du skal endelig bare ringe. Især hvis du ikke føler, at du har nogen at tale med i dit liv lige nu.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ensomhed Andre der hjælper

Anonym rådgivning i din kommune

Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Du kan både ringe og skrive til Headspace, og de har også afdelinger i hele landet, hvor du kan komme ind og tale med en rådgiver.

Læs mere

Studenterrådgivningen

Gratis rådgivning til studerende på de videregående uddannelser, der oplever psykiske eller sociale problemer. F.eks. stress, eksamensangst, depression, ensomhed mm.

Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Chat
Chat