Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

ikke at passe ind

hej børnetelefonen

jeg er en pige på 10 år jeg er meget bange for at jeg ikke passer ind både i skolen og derhjemme for jeg er meget anderledes end de fleste andre.

så jeg håber at i der læser det kan kan hjælpe mig.

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år

Mange tak for dit brev. Det er meget naturligt at man fra tid til anden kan føle, at man ikke lige passer ind. Samtidig er det også noget, som er rigtig godt at være opmærksom på - for det er jo ikke meningen, at det er noget, som skal fortsætte.

Du er nu i en alder hvor der sker rigtig meget med udviklingen. Venskaber bliver afprøvet og du vil opleve at I har forskellige interesser. Nogle af dem du kender, kan måske godt lidt at snakke om heste og dyr mens andre er mere interesseret i tøj og mode.

Det tager tid at finde ud af hvem man selv er - og måske vil man opleve, at man føler sig anderledes end andre. Jeg bliver nysgerrig på, hvad du mon mener, når du skriver du er meget anderledes end de andre? Mon det handler om du har andre interesser, ser anderledes ud, eller er det en følelse af at føle sig anderledes. Uanset hvad svaret er, så skal du vide, du er ok, lige som du er og hvis du ikke føler, der er plads til din måde at være på, så er det vigtigt at få en snak med fx din lærer, for i en klasse, skal der være plads til alle typer.

Måske har du en særlig interesse? Hvis svaret er ja, kan du måske sammen med dine forældre undersøge, om det er en interesse man kan enten gå til i nærheden af hvor du bor, eller de kan hjælpe dig med at finde andre børn/unge, som har den samme interesse. 

Uanset hvad der er grunden til din følelse er, så kan det være rigtig rart at fortælle det til en voksen. 

Samtidig er det også vigtigt for mig at sige, at det godt nok ville være kedeligt, hvis vi alle sammen var ens - heldigvis er vi forskellige hvilket gør verden til et mere levende sted, hvor vi lære af hinanden og hvor vi udvikler os sammen. ¨

Jeg håber, at du får brugt alt dit mod til (som da du skrev dette brev) at få fortalt om dine tanker om det at være anderledes og ikke passe ind. Du kan med fordel både snakke med dine forældre, men måske også en voksen på din skole eller en ven/veninde.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover!

Kærlige hilsner fra

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat